52 / 297
VIL IKKE VÆRE BORGEMESTER
39
han indledede med at sige: »Jeg plejer ikke at trætte den ærede Forsamling i Sager,
som jeg ikke ha r nogen Indsigt i eller speciel Anledning til at tage Ordet for«. Men selv
herefter er det paafaldende ikke at finde ham som væsentlig Deltager i f. Ex. Forhand
lingen om Næringsloven, da han efter hele sin Natur var alt Andet end Lavsmand og
en Gang selv siger, at han »i sin Tid har været en af de ivrigste Forkæmpere for Næ
ringsfrihed«. Han deltager kun med smaa Indlæg
0111
mindre betydende Punkter i de
ganske voluminøse Forhandlinger om denne Lov. Han vil have et Aktieselskabs Bor
gerskab knyttet til Selskabet selv, ikke til dets Ledere og Styrere, og han vil ikke have
Handel og Haandværk skilt saaledes, at jo ikke en Haandværker kan forøge sin Ind
tægt ved at drive nogen Handel.
Jacobsen spiller langtfra den Rolle i Folketinget som i Borgerrepræsentationen. Han
synes at have staaet Rigsdagsforholdene noget fjærn, og Partimand hverken kunde
eller vilde han være. Han stod altid som den selvbevidste, selvfølende Mand, som den
til det Yderste pligtopfyldende Borger.
Det ha r derfor sikkert vakt nogen Opsigt, da der i Berlingske Tidende for den 13 Fe
bruar 1857 ankedes over.»det mærkelige Faktum«, at Jacobsen, »der øver sin Nærings
vej som Brygger her i Byen og er Medlem af Borgerrepræsentationen, paa Grund af, at
han boer udenfor Staden og dens Grund, har vægret sig ved at svare Hjælpeskat her i
Byen«. Jacobsen er imidlertid strax rede med et træffende og fyldestgjorende Svar.
Han skriver: »Jeg ha r lige saa lidt ved denne som ved nogen anden Lejlighed »vægret«
mig ved at opfylde en mig paahvilende Pligt, men jeg har i sin Tid gjort Ligningskom
missionen opmærksom paa, at det var ligefrem stridende mod Loven af 14 April 1855,
at man havde optaget mig, som ikke var Indvaaner i Kjøbenhavn, paa Listen over de
Hjælpeskatpligtige. Om det Urigtige i denne Ansættelse kunde der saa meget mindre
være nogen Tvivl, som der i det første Udkast til den nævnte Lov havde foreligget et
Forslag — hvilket jeg havde været med at stille — som netop gik ud paa, at ogsaa de
Næringsbrugere, der ikke havde Bopæl i Staden, skulde svare Hjælpeskat, hvilket For
slag var bleven forkastet af Ministeriet og følgelig udeladt af Loven«.
Her skal tilsidst endnu henvises til en anden lille Avismeddelelse fra hans Haand, li
ogsaa den er oplysende med Hensyn til hans Stilling som Borger. Da der i Begyndel
sen af 1858 skulde vælges Borgemestere i Henhold til den Aaret for udkomne nye Kom-
munallov for Kjøbenhavn, synes man at være bleven enig om, at der kunde stemmes
paa Andre end dem, der selv meldte sig som Ansøgere, og i Henhold hertil nævner
»Dagbladet« da Jacobsen endog mellem dem, der havde »mest Udsigt til al komme i
Betragtning«. Men i samme Blad for den 18 Januar 1858 tager denne strax og bestemt
Afstand fra den, som han kalder, »for Enhver, der kjender mig, utrolige Meddelelse ,
at han kunde tænke paa at blive Borgemester. »Jeg erklærer«, skriver han, »at lige saa
lidt som jeg nogensinde har kunnet ønske at opgive eller tilsidesætte mit Ivald som næ
ringsdrivende Borger, hvori jeg sætter min storste Ære og Glæde, lor at modtage en
Embedsstilling,
0111
denne end var nok saa hæderlig, ligesaa lidt vilde jeg kunne mod
tage en saadan, hvis den blev mig tilbudt, og allermindst vilde jeg kunne modtage en
Post som den her omhandlede, der ligger langt over mine Evner, og hvortil deihos