47 / 297
34
NOGLE OFFENTLIGE HVERV
landet« ham ved Siden af Mænd som Hvidt, Lehmann, Meinert, Monrad o. s.v. Bryg
ger Jacobsen og Jernstøber Lunde vare de eneste Industridrivende mellem de Fore-
slaaede, og særlig om Jacobsen siger Bladet, at han »blandt de Næringsdrivende staar
hojt i Dannelse og Dygtighed«, ja der tilfojes, »for hans konstitutionelle Overbevisning
og selvstændige Karakter tor vi borge som for vor egen«.
Ved de Prøvevalg, som derefter fandt Sted i saavel Industriforeningen som Haand-
værkerforeningen, blev han ogsaa opstillet og derpaa valgt. Men hans Stændervirk
somhed blev af ringe Betydning. Den i April 1848 sammenkaldte Boskilde-Stænder
forsamling sluttede allerede i Maj s. A. efter kun at have holdt otte Møder; det nye
Medlem kom slet ikke til at tage Ordet. Men selvfølgelig stod han paa Forsamlingens
frisindede Side. Den 20 Janua r 1848 havde han deltaget i et Møde af Stænderdepute-
rede hos Professor H. N. Clausen, hvor der vedtoges en Adresse, der stemmer overens
med den, der samme Dag vedtoges i Borgerrepræsentationen, og den 20 Feb rua r s. A.
i en ny Deputeret-Sammenkomst, hvor man enedes om at udtale sig for, at den bebu
dede Forfatningslov, for den fik Lovskraft, burde forelægges for en Folkerepræsenta-
tion. Yderligere betegnende for hans Stilling er endelig hans Optræden ved det be-
kjendte Møde hos Professor J. F. Schouw den 22 Marts 1848, der førte til Martsmini
steriets Dannelse, men hvor man først var gaaet ind paa at nojes med en midlertidig
Ordning af Regeringsforholdene. Jacobsen kom tilstede sammen med den stærkt radi-
o
o
kale Jernstøber Lunde for at meddele, »at Rygtet om den provisoriske Bestyrelse havde
vakt levende Bekymring hos Befolkningen og kunde lade befrygte alvorlige Urolig
heder«.
Jacobsen var levende med i Tidens store Bevægelse, sympatiserede med dens F r i
hedstrang og Danskhed, men stod langtfra uden Kritik overfor de Fo rme r , man fra
yderliggaaende Side ønskede at paatrykke den. Da han en Gang sammen med Frans
Djørup overværede et Møde i Hippodromen, hvor Balthasar Christensen og Jernstøber
Lunde under Forsamlingens Jubel ivrede for Indførelsen af en Forfatning med kun
eet Kammer, sad han ganske tavs og stemte ikke. Da han senere til langt ud paa Nat
ten drøftede Sporgsmaalet hjemme hos sin Ven, holdt han imod denne paa to Kamre;
kun derved kunde de efter hans Mening fornødne konservative Interesser faa den Be
tydning, der tilkom dem. Han synes dog ikke at have følt Lyst til at staa som politisk
Ledende; han søgte ikke Valg til den grundlovgivende Rigsforsamling, men derimod
satte han endog megen Pris paa den ledende Stilling, han lidt efter lidt havde skabt sig
paa det kommunale Omraade, d. v. s. i Borgerrepræsentationen.
Jacobsen var først og fremmest Brygger, men dernæst Borger. Paa sin Stilling som
saadan lagde han Vægt. Det er derfor naturligt, at han blev Medlem af Borgerrepræ
sentationen, og i denne Forbindelse skal her da ogsaa mindes om hans Forhold til
Kjøbenhavns Borgervæbning. Han traadte ind i det borgerlige Infanteri 1830, blev
Lojtnant 1837 og sattes å la suite som saadan 1843, men da Borgertjenesten unde r Tre-
aarskrigen maatte øges i endog hbj Grad, var han paany rede; fra 1848 til 1852 gjorde
han Tjeneste som Kaptajn og Kompagnichef. Og som Borgerrepræsentant fik han yde r
ligere med Borgervæbningen at gjore, han blev strax valgt til selvanden at revidere