Previous Page  51 / 297 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 51 / 297 Next Page
Page Background

38

NOGLE OFFENTLIGE HVERV

komme til at gaa Grundloven for nær, komme til utilbørligt at begrænse de danske

Statsborgeres grundlovsmæssige Rettigheder. Da Folketinget vedtog en Mistillids­

adresse til Ministeriet, greb dette til en saa skarp Forholdsregel som at afskedige de

Embedsmænd, der som Folketingsmænd havde stemt for Adressen, og det anlagde

ikke mindre end 39 Sager mod den nationalliberale og demokratiske Presse. Alle Mand

maatte under saadanne Forhold paa Dækket, og som det første Skridt i saa Henseende

for sit Vedkommende medunderskrev Jacobsen paa Grundlovsdagen i 1854, der med

mægtig Tilslutning blev fejret paa Eremitagesletten, en Opfordring om Dannelsen af

en Forening til Værn om Grundloven.

Der var syv Underskrivere, Tobaksfabrikant N. F. Bonnesen, Grosserer G. A. Bro-

berg, Hojesteretsadvokat G. Brock, Professor Skolebestyrer Martin Hammerich, Bank­

direktør H. P. Hansen, Brygger Jacobsen og Grosserer M. G. Melchior, og af dem ha r

Jacobsen næppe været den mindst ivrige. Da Foreningen den 29 Avgust 1854 paa et

talrigt besøgt Møde i Kasino konstituerede sig, var han mellem Talerne; han angreb i

stærke Udtryk Ministeriet, der trods Alt under 26 Juli havde ladet Kongen udstede en

Fællesforfatning, der uden Rigsdagens Medvirkning satte Grænser for Grundloven.

Hvad han her udtalte stemmede ganske med, hvad han havde sagt, da han den 2 Av­

gust stillede sig til Folketinget i Kjøbenhavns 7de Kreds, hvor han enstemmigt valgtes

ved Kaaring. Efter det Referat af hans Valgtale, der findes i »Fædrelandet«, præsen­

terede han sig som »en trofast Ven af vor lovlige Frihed« og hævdede, at Rigs­

dagen »umuligt kunde opgive det Mindste af den samme lovlig tilkommende Magt«;

vilde Ministerne gjennemføre Grundlovens Ændring ad den af dem betraadte Vej,

begik de »en vanærende Handling«, saa at enhver ærlig dansk Mand maatte foragte

dem.

Det ved Valgene skabte nye Folketing blev hurtigt opløst. Det negtede nemlig at an-

erkjende den udstedte Fællesforfatning, og det forundrer ikke at se Jacobsen som Med­

lem af det Udvalg, der udarbejdede Tingets Adresse herom. Det kom til nye Valg den

1 December. Men det Folketing, der fremgik af dem, og til hvilket Jacobsen paany blev

valgt ved Kaaring, var af samme Støbning som det forrige. Saa blev det Ministeriet,

der maatte vige. Ministeriet Ørsted blev afløst af et Ministerium Bang-Scheele-Hall.

Fordringen om en Fællesforfatning, der begrænsede Grundlovens Omraade, bankede

imidlertid ubonhørligt paa ogsaa hos dette Ministerium. Et Forslag blev da forelagt

Rigsdagen, og Folketinget bojede sig nu, idet det dog udtalte sin store Ængstelse ved,

at man paa denne Maade søgte at opretholde den dansk-tyske Helstat. Det h a r sikkert

faldet Jacobsen haardt at afgive sin Stemme her; han har da heller ikke und lad t senere

ligesom forklarende at pege paa den Betydning i materiel Henseende, som Holstens

Bevarelse i Monarkiet maatte siges at have.

I denne Sag har Jacobsens Optræden formentlig ikke været uden Betydning, men

som Regel indtog han en tilbagetrukken Stilling paa Rigsdagen. Han var ingen hyppig

Taler, hvad han selv betoner en Gang i 1856 under Behandlingen af Forslaget om Op­

rettelsen af en Veterinær- og Landbohøjskole. En Ytring af Tscherning om Videnska­

bens ringe Betydning for det praktiske Liv kaldte ham frem til en varm Protest, som