38
NOGLE OFFENTLIGE HVERV
komme til at gaa Grundloven for nær, komme til utilbørligt at begrænse de danske
Statsborgeres grundlovsmæssige Rettigheder. Da Folketinget vedtog en Mistillids
adresse til Ministeriet, greb dette til en saa skarp Forholdsregel som at afskedige de
Embedsmænd, der som Folketingsmænd havde stemt for Adressen, og det anlagde
ikke mindre end 39 Sager mod den nationalliberale og demokratiske Presse. Alle Mand
maatte under saadanne Forhold paa Dækket, og som det første Skridt i saa Henseende
for sit Vedkommende medunderskrev Jacobsen paa Grundlovsdagen i 1854, der med
mægtig Tilslutning blev fejret paa Eremitagesletten, en Opfordring om Dannelsen af
en Forening til Værn om Grundloven.
Der var syv Underskrivere, Tobaksfabrikant N. F. Bonnesen, Grosserer G. A. Bro-
berg, Hojesteretsadvokat G. Brock, Professor Skolebestyrer Martin Hammerich, Bank
direktør H. P. Hansen, Brygger Jacobsen og Grosserer M. G. Melchior, og af dem ha r
Jacobsen næppe været den mindst ivrige. Da Foreningen den 29 Avgust 1854 paa et
talrigt besøgt Møde i Kasino konstituerede sig, var han mellem Talerne; han angreb i
stærke Udtryk Ministeriet, der trods Alt under 26 Juli havde ladet Kongen udstede en
Fællesforfatning, der uden Rigsdagens Medvirkning satte Grænser for Grundloven.
Hvad han her udtalte stemmede ganske med, hvad han havde sagt, da han den 2 Av
gust stillede sig til Folketinget i Kjøbenhavns 7de Kreds, hvor han enstemmigt valgtes
ved Kaaring. Efter det Referat af hans Valgtale, der findes i »Fædrelandet«, præsen
terede han sig som »en trofast Ven af vor lovlige Frihed« og hævdede, at Rigs
dagen »umuligt kunde opgive det Mindste af den samme lovlig tilkommende Magt«;
vilde Ministerne gjennemføre Grundlovens Ændring ad den af dem betraadte Vej,
begik de »en vanærende Handling«, saa at enhver ærlig dansk Mand maatte foragte
dem.
Det ved Valgene skabte nye Folketing blev hurtigt opløst. Det negtede nemlig at an-
erkjende den udstedte Fællesforfatning, og det forundrer ikke at se Jacobsen som Med
lem af det Udvalg, der udarbejdede Tingets Adresse herom. Det kom til nye Valg den
1 December. Men det Folketing, der fremgik af dem, og til hvilket Jacobsen paany blev
valgt ved Kaaring, var af samme Støbning som det forrige. Saa blev det Ministeriet,
der maatte vige. Ministeriet Ørsted blev afløst af et Ministerium Bang-Scheele-Hall.
Fordringen om en Fællesforfatning, der begrænsede Grundlovens Omraade, bankede
imidlertid ubonhørligt paa ogsaa hos dette Ministerium. Et Forslag blev da forelagt
Rigsdagen, og Folketinget bojede sig nu, idet det dog udtalte sin store Ængstelse ved,
at man paa denne Maade søgte at opretholde den dansk-tyske Helstat. Det h a r sikkert
faldet Jacobsen haardt at afgive sin Stemme her; han har da heller ikke und lad t senere
ligesom forklarende at pege paa den Betydning i materiel Henseende, som Holstens
Bevarelse i Monarkiet maatte siges at have.
I denne Sag har Jacobsens Optræden formentlig ikke været uden Betydning, men
som Regel indtog han en tilbagetrukken Stilling paa Rigsdagen. Han var ingen hyppig
Taler, hvad han selv betoner en Gang i 1856 under Behandlingen af Forslaget om Op
rettelsen af en Veterinær- og Landbohøjskole. En Ytring af Tscherning om Videnska
bens ringe Betydning for det praktiske Liv kaldte ham frem til en varm Protest, som