I BORGERREPRÆSENTATIONEN
35
dens Regnskaber, hvad han senere stadig blev gienvalgt til, og i 1848 blev han desuden
Medlem af den Komite, der skulde indsamle Penge til Understøttelse af de Borgere,
hvem den forøgede Borgervæbningstjeneste besværede i deres Erhverv; den samlede
ikke mindre end 34,000 Kr.
1
il denne Komite blev yderligere henvist et Forslag, der
gik ud paa en Omorganisation af Borgervæbningen, Komiteen tiltraadte det, idet den
udtalte, at den dog kun kunde betragte det som en midlertidig Foranstaltning; naar
Tiderne blev roligere, vilde der være Grund til at gaa videre. Borgervæbningen spil
lede den Gang en Rolle, og efter sin Stilling i den satte Jacobsen hele sit Liv igjennem
Pris paa at kaldes Kaptajn. Da Frans Djørup en Gang spurgte ham, hvorfor han beva
rede denne efter hans Mening lidt morsomme Titel, sagde han alvorligt: »Jeg vil præ
cisere, at jeg er en Borger, udgaaet fra Borgerstanden«.
Der er ingen Tvivl om, at Jacobsen strax har vist Iver i sin Stilling som Borgerre
præsentant. Han blev da ogsaa indsat i den ene Komite efter den anden, 1844 er han
endda en Tid konstitueret Medlem af Havneadministrationen og fra 1845 til 1847 Med-
lem af Fattigvæsenets Direktion. Af Komiteerne han sad i, skal her nævnes Komiteen
angaaende Slagterboderne, der paatænktes byggede ved Nikolaj Taarn (1843), angaa-
ende Korn-, Kul- og Saltmaalingen (1845), angaaende en Omorganisation af Magistra
ten (1848), angaaende Ressourcer til Havnevæsenet (1850), angaaende en forbedret
Renlighed i Byen (1851), angaaende Afgifts- og Beskatningsforholdene i Kjøbenhavn
(1853), angaaende Bortforpagtningen af Bomintraderne (1853), angaaende Oprettelsen
af Bade- og Vaskeanstalter (1854), angaaende Bygningen af et Gasværk og et Vandværk
(1854), angaaende Ordningen af Kjøbenhavns kommunale Bestyrelsesforhold (1855),
angaaende Grundtaxten (1856) o. s. v., ikke at tale om, at han synes at have været selv
skreven til alle Komiteer, hvis Emne endog blot tangerede Byggeforhold. 1850 ind
valgtes han saaledes i en Komite angaaende Omordningen af Kjøbenhavns Skorstens
fejerforhold, i en Komite angaaende Udlaan af offentlige Midler i de indenfor Demar
kationslinien liggende udenbys Grunde og i Brandkommissionen, 1854 i en Komite
angaaende en forandret Ordning af Stadskonduktørens Embede, og saa indsatte bor
gerrepræsentationen ham endnu, ham og Tømmermester H. Kayser, i to ministerielle
Kommissioner, 1852 angaaende en Bygningslov for Kjøbenhavn og 1855 angaaende
Bebyggelsen af Grundene udenfor Byens Volde. Selv kunde han endelig ogsaa stille
Forslag, saaledes 1851 om at der burde skaffes bedre Bolværksplads til de Dampskibe,
der gik fra og til Kjøbenhavn, og 1856 om en Forbedring af Kjøbenhavns udenbys Veje
og Vandløb.
Jacobsen udførte et stort Arbejde, men det blev ogsaa paaskjönnet. Allerede 1844
blev han Medlem af Borgerrepræsentationens almindelige (d. v. s. staaende) Udvalg,
som han stadig blev gjenvalgt til, og da den gamle Hædersmand L. N. Hvidt, som Ja
cobsen satte saa höjt, 1853 trak sig tilbage fra Formandspladsen og Næstformanden
Nationalbankdirektør H. P. Hansen blev Formand i hans Sted, fik Jacobsen 11 Slem
mer som Næstformand, medens Professor A. F. Krieger fik 10 Stemmer. Ved del dei-
paa stedfindende bundne Valg gik Krieger dog af med Sejren, men da denne i 18,).)
traadte ud af Borgerrepræsentationen, var Jacobsen den selvskrevne Næstloimand.