87 / 297
6 8
SPREDTE TRÆK
De 2 foregaaende Dages Reise fra München og hertil var meget interessant, især den
deilige Bjergnatur i Tyrol og Gjensynet af Verona, hvor jeg kun havde Formiddags
timerne igaar til at gjennemløbe den vigtigste Deel af Byen, hvori jeg opsøgte og fandt
alle de Steder, som jeg for 40 Aar siden havde glædet mig over og indpren tet mig, men
det var varmt og kostede Sved, og Reisen fra Verona her til Turin i en fuldpakket Coupé
var ogsaa varm. Da jeg kom hertil i Aftes Kl.
7
^
2
, skyndte jeg mig at spise lidt og gik
derefter til den store Udstilling, hvor der i Aftes var en glimrende eleetrisk Udstilling,
som jeg længtes efter at see. Jeg havde iforveien grundigt studeret Kortet over Byen,
og mente, at jeg var fuldkommen orienteret, og at Udstillingen ikke var langt borte;
men jeg blev ved denne Ledighed, ligesom oftere, skuffet af de smaa Kort, hvorpaa
alle Afstande synes saa ringe. Dertil kom, at jeg ved et Hjorne er dreiet af i den forkerte
Retning — jeg kunde ved Lygteskin ikke forstaa det lille Kort og jeg kunde sige som
Leporello: »I Mörke og i Maaneskin har jeg ei lært at læse« — og saaledes kom Pokker
i Vold i den modsatte Ende af Byen. Jeg var derfor aldrig naaet til Udstillingen og maa-
ske havt ondt nok med at komme hjem igjen til Hotellet, dersom jeg ikke havde k un
net opfriske saa meget af min Kundskab til det Italienske fra 1862, at jeg kunde tale
(endog overraskende godt) med nogle Italienere, som jeg traf i de temmeligt øde Gader
Kl. 9. Det var en lang og varm Tour, för jeg naaede Udstillingen, og jeg var da dygtig
træt, men da jeg kom ind og saa hele den straalende og indholdsrige electriske Udstil
ling, blev jeg selv electriseret og glemte Trætheden. Da Udstillingen sluttede Kl. 11, tog
jeg en Droschke, som kjørte mig til Hotellet. Jeg var da ikke synderlig træt, men Kræf
terne vare overspændte, og det varede flere Timer, för jeg kunde sove. Jeg stod dog
som sædvanlig paa Rejsen op Kl. 7 i Morges, men fandt det dog raadeligt at tøve lidt
med at begynde Vandringen og benyttede derfor Morgentimerne til at skrive et Brev
til min Kone og til at læse italienske og franske Aviser, hvorpaa jeg gik ud Kl. henved
11, men saa travede jeg ogsaa uophørlig omkring i dygtig Varme, til jeg Kl.
6^2
gik til
Table d ’höte. Derefter vilde jeg igjen i Aften Kl.
8
være kjørt til Udstillingen, men saa
fornam jeg, at jeg var saa træt, at jeg maatte blive hjemme (fra Kl.
8
!) og benytte Resten
af Aftenen til at læse Aviser og skrive dette Brev«.
Fra Turin gik han til Lyon og derpaa til Genf, hvorfra han den
6
Juli med godt Hu
mør beretter om, hvorledes de Rejsende fra den nævnte franske Ry, der betragtedes
som kolerasmittet, bleve desinficerede. De bleve førte ind i en större Hal, hvor de hver
for sig indsattes i en Trækasse, i hvis Laag et rund t Hul, der stoppedes tæt med en Ser
viet, sluttede om den Paagjældendes Hals, medens en i Kassen anbragt Spand udv ik
lede en meget stærk Klordamp. »En kjedelig Historie«, skriver han, »men ogsaa ko
misk«. Ved at se Hovederne af saa mange Herrer og Damer med fortrukne Ansigter
stikke op af Kasserne, mindedes han de Bure fra Inkvisitionens Tid, han havde set i
forskjellige Museer, og kunde ikke bare sig for at le, men — »Damerne forargedes ikke
lidt over mit muntre Lune«.
Som man heraf vil se, var han stærkt oppe paa sine Rejser. Han vilde se Alt, være
med i Alt. Hvorledes han saa og studerede i Bryggerierne, han besøgte, er nævnt oven-
lor, og det er ganske i Overensstemmelse hermed, at han efter paa en af sine første Rej-