89 / 297
70
SPREDTE TRÆK
ser i Begyndelsen af Fyrrerne i Altona at have set en godt konstrueret Bryggervogn
(Bomvogn), indførte den her. Det kan da ogsaa i denne Forbindelse nævnes, at han er
den Første, der her indførte Sifoner. Da han paa en Rejse i 1865 havde set Mineralvand
blive udskjænket af Sifoner, begyndte han strax efter sin Hjemkomst at anlægge en Mi
neralvandsanstalt med Sifonfyldning, og det var ham en Glæde at kunne omsende en
Samling fyldte Sifoner til sine Venner.
O
J
Paa sine Rejser betragtede han sig altid som den, der skulde udføre et Arbejde. Men
derfor kunde han, naar det skulde være, godt optræde som grand seigneur. Det synes
imidlertid, som om han, i alt Fald med Hensyn til Rolig, første Gang gjorde det 1874 i
Paris. Her fik han i Grand Hotel en pragtfuld Lejlighed ud til Plaee de FOpera, udstyret
med kostbare Spejle, Gardiner og Tæpper. »Jeg blev i det første Öjeblik«, skriver han,
»lidt forlegen ved at see mig i al denne Herlighed, men jeg fattede mig hurtigt, og da
jeg efter Sædvane skulde opgive mit Navn, Stand osv., fandt jeg det mest stemmende
med de locale Forhold at skrive: »J. C. J. de Carlsberg, Capitaine«. Da jeg saaledes er
bleven en fornem Mand, retter jeg saavidt muligt min krumme Ryg og kneiser, saa
godt jeg kan, med en fornem nedladende Mine«. Men han var hverken fornem eller
nedladende, naar han paa sine Rejser opsøgte unge Venner, der studerede i Udlandet,
og paa bedste Maade tog sig af dem. Det gjorde han saaledes det her nævnte Aar i Paris
overfor nuværende Professor Johannes Steenstrup og 1884 i München overfor den unge
Maler Poul Vogelius, en Sön af Carlsbergs tidligere Inspektør Brygger A. Vogelius.
Jacobsen var her som altid i lignende Forhold en vennesæl Mand. Men Verden
kjendte ham selvfølgelig mest som den viljestærke, myndige Mand, og der er sikkert
oftere blevet regnet med disse Egenskaber hos ham. 1870 valgte Regeringen ham til
Medlem af de sjællandske Jernbaners Kontrolkomite, hvad han var til 1880, ligesom
han i 1871 blev gjort til Medlem af Komiteen for den nye botaniske Haves Anlæg; og
det sidste Sted i alt Fald var der ikke saa lidt Strid og Splid, som der skulde skjæres
igjennem. Men forøvrigt maa det siges, at han besad andre Egenskaber, der i fuldeste
Maal gjorde det naturligt, at han fik Plads i denne Komite. Han var i höj Grad have
interesseret og havde megen Bygningssans, hvad der overfor de Væxthuse, der skulde
opføres, havde Betydning. Haven paa Carlsberg, der blev anlagt et Par Aar, før han be
gyndte paa Hovedbygningen her, havde han forsynet med en udsøgt Samling sjældne,
smukke og kostbare Væxter, baade Træer og Planter, og hvor ivrigt han gik op i Ar
bejdet hermed, kan ses af et Brev fra ham til Frans Djørup i 1850. Han begyndte paa
det den 26 April, men fik det først fortsat den 1 Maj. »Jeg ha r havt saa travlt med min
Have i de sidste Dage«, oplyser han, »at jeg ikke ha r havt Ro til at skrive«. »Dansk
Havelidende« omtaler i 1860 med Reundring Haven paa Carlsberg; det nævnes her
bl. A., at den næst efter Haven paa Gjorsløv er den Have i Danmark, der ejer den
störste Samling koglebærende Træer og Buske. Og hvad hans Bygningssans angaar,
da kan den, som alt ovenfor antydet, dokumenteres paa mange Maader.
Hans Ungdoms Interesse for matematiske Studier gjorde ham til en dy^gtig Kon
struktør og Beregner. Om det af ham i 1852 til Carlsbergs Hovedbygning konstruerede
Varme-og Ventilationsapparat forfattede han i 1876 en Beskrivelse til den hygiejniske