91 / 297
72
SPREDTE TRÆK
opførtes (1852-54), er nævnt ovenfor, og 1875 byggede han til Kogsbølle efter egen Teg
ning en Bolig (Carlsbergvej Nr. 16) af Faxesten, hvorfor den da ogsaa blev kaldt Faxe-
hus. Men det Ypperste, han paa dette Omraade ha r frembragt, er (1876) den ovenfor
nævnte græske Sojlegaard, til hvilken han med fin Forstaaelse af den doriske Stil selv
gav Tegning indtil den mindste Enkelthed. Det var herefter nok saa naturligt, at Ja
cobsen i 1883 blev Tilforordnet ved Statens Kunstsamlinger med Stemmeret ved An
skaffelse af Kunstværker1, som at han i 1871 blev Medlem af Komiteen for den bota
niske Have, hvor det jo ikke alene gjaldt om at faa Haven anlagt som Have, men ogsaa
om at faa de fornødne Væxthuse m. m. opførte.
1857 var der bleven nedsat en Komite til Overvejelse af botanisk Haves Flytning
fra Gammelholm, hvor den umulig kunde forblive, naar Kvarteret skulde bebygges,
og i 1866 blev Komiteen til Løsning af de mødende økonomiske Sporgsmaal forstærket
med bl. A. Professor juris J. Gram som Formand og Universitetets Kvæstor. Denne
Komite udarbejdede en Plan, efter hvilken Haven skulde flyttes til Glaciet langs med
Gothersgades Fortsættelse. Men da denne Plan i 1870 kom frem, gav den Anledning
til stor Strid. Der var dem, der vilde have Haven flyttet ud i Forbindelse med Landbo-
hojskolens Anlæg, og der var vedblivende Strid, selv efter at Rigsdagen paa F inans
loven for 1871-72 havde bevilget det første Beløb til Havens Flytning til Glaciet. Efterat
denne Bevilling var given, var det, at Jacobsen blev Medlem, og Komiteen bestod paa
denne Tid af Professorerne Japetus Steenstrup, Johan Lange, A. S. Ørsted og J. Gram
- de to første havde været Medlemmer fra 1857 — samt af Kvæstor Kammerraad L.
V. Gede og botanisk Gartner Th. Friedrichsen, hvortil lidt senere som Tilkaldte (mu
ligvis paa Foranledning af Jacobsen) kom Gartnerne H. Flindt og Tyge Rothe. Sporgs-
maalet, om hvem der skulde staa i Spidsen som Formand , kom strax op, da Professor
Gram laa syg og snart efter døde. Professor Lange, der var Direktør for den botaniske
Have, gik ind paa midlertidig at fungere, men da han paa Grund af sit svage Helbred
maatte rejse til Udlandet, faldt det i Jacobsens Lod at fungere som Formand , hvad der
var ganske naturligt, da han stod som Formand i et Underudvalg, der væsentlig af
gjorde alle forekommende Sporgsmaal. Man ønskede dog vedblivende en fast Fo r
mand, og saa udvirkedes, at Kultusministeriet i December 1871 hertil udvalgte P ro
fessor J. Nellemann, men allerede i September det følgende Aar traadte han tilbage,
hvorom Komiteen, forend den officielle Meddelelse fra Ministeriet forelaa, fik en m in
dre formel Meddelelse Ira Nellemann selv, nemlig paa Omslaget om en cirkulerende
Sag. Jacobsen ironiserer herover i et Brev til Steenstrup, »Meddelelsens Form er noget
usædvanlig og mindre correct, end man kunde vente af en jurid isk Professor«.
1Som saadan var han vistnok Skyld i, at Kroyer’s Billede »Musik i Atelieret« (1886) ikke blev kjøbt til
Statens Samling, og Grunden, hvorfor han modsatte sig Kjøbet, er karakteristisk for hans Kunstsyn. Der var
perspektiviske Fejl i Billedet, og Malerier, der sjmdede mod, hvad han betragtede som Malerkunstens A-B-C,
vilde han ikke stemme for. Han stod fast paa sin sikre matematisk-exakte Grund, men elskede paa den an
den Side varmt Alt, hvad der tiltalte ham som Kunst. Da han efter Kristiansborgs Brand saa Thorvaldsens
Alexander-Frise hænge paa de levnede Mure, maatte han nødvendig gjore Sit til at bevare Kunstværket.
Med Vilh. Bissens Hjælp fik han det undersøgt og nedtaget. De af Branden ødelagte Steder lod han paa sin
Bekostning sætte i Stand, og naar det da igjen kan komme til at smykke det paany opførte Slot, skyldes det
hans store Ivjærlighed til Thorvaldsens Kunst.