95 / 297
7(5
SPREDTE TRÆK
organiserer en Sikkerhedsvagt, som kan beskytte Arbejderne saavel paa Byggepladsen
som paa Vejen til deres Hjem«. Tilsidst oplyser han, at Justitsministeriet vil faa til
sendt en Gjenpart af hans Skrivelse.
Et saa hvast Angreb fik selvfølgelig et hvast Svar, men det viser tydeligt, med hvil
ken mægtig Energi han tog sig af det Arbejde, han stod i Spidsen for. Og han stod vir
kelig i Spidsen for det, skjondt han absolut ikke vilde være Komiteens Formand. Da
Universitetet i Jun i 1879 fejrede sit firehundredaars Jubilæum, sendte han det som
sin Hilsen et smukt udstyret Skrift, »Beskrivelse af Væxthusene i Universitetets bota
niske Have i Kjøbenhavn. Med Oplysninger om Havens Anlæg og Ordning i 1871-
1874«. Skriftet var udarbejdet af ham og Tyge Bothe. Heri gjores der indledningsvis
Bede for, af hvem Komiteen bestod, og det oplyses med Hensyn til Byggearbejderne,
af hvilke Haandværkere de bleve udførte, men der nævnes ikke et Ord om Bistand af
nogen Arkitekt. Og dog har der til at begynde med foreligget forskjellige Bygnings
tegninger, forfattede af Etatsraad Ghr. Hansen, men det ses ogsaa, at en Del af disse
Tegninger ere bievne stærkt kritiserede af Jacobsen, saaledes i en Skrivelse af 18 Juli
1871, hvori han udtaler, at den af Hansen projekterede Museumsbygning hverken er
skjon eller hensigtsmæssig indrettet, hvilket efter Jacobsens Mening »nærmest har
sin Grund i, at han ikke ha r turdet afvige fra den traditionelle Begel, at Skillerum bor
hvile paa Skillerum, men jeg antager, at denne hans Betænkelighed vil kunne fjærnes,
naar han overbeviser sig om, hvorledes man med fuldkommen Tryghed kan bygge
paa Jernbjælker«.
Der kom imidlertid ingen Tryghed i Forholdet mellem Hansen og Komiteen, i Juli
1872 anmoder Hansen om at maatte ophøre med at arbejde forden , og unde r 4 Avgust
s. A. gaar Komiteen ind herpaa med Tak for den Bistand, han hidtil havde ydet den.
Det kom altsaa i de høfligste Forme r til et Brud, og her ha r muligvis Hensynet til
Væxthusene spillet Hovedrollen. Det er sikkert, at Jacobsen ha r haft afgjorende Ind
flydelse paa den Form, de endelig fik. I hans ovenfor nævnte Skrivelse af 17 Septem
ber 1871 angaaende Havens Hegn ud imod Farimagsgade siger han, at han er gaaet
ud fra hoje Træer som Baggrund »ved Udarbejdelsen af Skizzerne til Væxthusene«,
og at han »ikke vilde have spildt et Ojeblik paa dette Arbejde«, hvis han ikke havde
troet, at Forudsætningen, han gik ud fra, vilde blive fastholdt. Atter og atter beskjæf-
tiger han sig med disse Væxthuse. Han udarbe jder i Avgust s. A. en Skizze til Varme
apparatet i dem, og Beregningerne over det Sne-og Vindtryk, de maatte indrettes efter,
og som udførtes af Professor C. Hummel, gik han korrigerende igjennem. De Væxt
huse, der endelig fremstod, bleve efter Sigende noget helt Andet end de Væxthuse, der
laa Tegning til, da Jacobsen indtraadte i Komiteen, saa det tor trygt siges, at den hen
sigtsmæssige Indretning, den fortræffelige Konstruktion og den skjonne Form, der er
et saa stort Fortrin ved dem, udelukkende er Jacobsens Værk, eller med andre Ord,
at skulde der i den af ham udgivne Beskrivelse have været nævnt en Arkitekt, maatte
det have været ham selv.
Den 1 Juni 1874 afleverede Komiteen den færdige Have, og nogen Tid for havde
Jacobsen til Komiteens Medlemmer med et Cirkulære omsendt en af ham forfattet Be