100 / 297
BRANDVÆSENETS ORDNING
81
selskaber. Aktionærerne higede jo kun efter at føa de storst mulige Dividender. Han
vai i det Hele imod, at Foi etagender, der burde betragtes som Samfundsanliggender,
dreves som Forre tning af udbyttesøgende Selskaber. Han tænkte i saa Henseende
bl. A. og navnlig paa Forsikring mod Ildsvaade.
Paa Brandvæsenets Omraade var Jacobsen særlig kyndig. Allerede 1850 blev han
som Borgerrepræsentant indvalgt i Kjøbenhavns Brandkommission, og da han som
Folketingsmand i Janua r 1863 ved en særlig Foresporgsel lagde Justitsministeren paa
Sinde at fremkomme med Forslag til en ny Lov om Brand- og Slukningsvæsenet i
Kjøbenhavn — den da gjældende Brandanordning var fra 1805 — havde det til Følge,
at der samme Aar blev nedsat en Kommission angaaende Kjøbenhavns Brand- og
Slukningsvæsen, som Jacobsen blev Medlem af, og som i 1866 afgav sin Betænkning.
Det var væsentlig i Overensstemmelse med den, at der i 1868 udkom en Lov om disse
Forhold, ved hvis Behandling i Landstinget Jacobsen var Ordfører for det dér ned
satte Udvalg. Den nævnte Lov friede Kjøbenhavn ud af en næsten middelalderlig
Brandordning og gav Byen et paa moderne Vis ordnet Brandvæsen, hvad der i ikke
ringe Grad maa siges Tak for til Jacobsen, der ogsaa paa andre Omraader viste Inter
esse for herhen hørende Forhold. Fra 1869 til 1885 sad han som en af de tre Direk
tører i Kjøbenhavns Brandforsikring, efter i nogle Aar at have været først Kommitteret
og derpaa »Deliberations-Kommitteret« i denne Institution.
Her som altid havde han sine bestemte Meninger, som han ivrigt forsvarede. Men
uden at komme ind paa de mange tekniske Sporgsmaal, der her maatte drøftes med
den Nyordning for Oje, som der ogsaa paa dette Omraade var Trang til, skal lier kun
henvises til to Smaaskrifter, han udsendte henholdsvis i 1880 og 1881: »Nogle Bidrag
til Oplysning om offentlige Brandforsikringers Udvikling og nuværende Standpunkt
i andre Lande til Sammenligning med Kjøbenhavns Brandforsikring« og »Indlæg i
Sagen: Aktie-Brandforsikrings-Compagnier contra offentlige Brandforsikrings-Insti
tutioner«. Der skal her mindes om, at Loven af 1868, forøvrigt imod Jacobsens Ønske,
havde afskaffet Tvangen, hvorefter Kjøbenhavns Grundejere sk u ld e have deres Ejen
domme assurerede i »Kjøbenhavns Brandforsikring«; de kunde nu frit træde ud og
assurere andensteds. Naar de alligevel trods Anstrengelser Ira anden Side forblev i
Forsikringen, er dette formentlig et Tegn paa, at den lededes rigtigt, og herved har
Jacobsen en ikke ringe Fortjeneste. Ved Siden af sine Kolleger Overretsprokuratoi
Ghr. Herforth (Formand) og Tømmermester J. A. Blom er han fra kompetent Side
bleven betegnet som den bærende Kraft, og det skal yderligere siges, al han med Ære
kæmpede for Institutionens halvofficielle Forsikring i Modsætning til hoisikiing ved
private Aktieselskaber trods skarp Modstand, der vilde gjore ham lit en blot og bai
Dilettant paa Forsikringsvæsenets Omraade. Men da Selskabet havde naaet at laa ud
arbejdet en ny Vedtægt, der blev kongelig konfirmeret den 8 Avgust 1885, mente han
at kunne træde tilbage som Direktør.
Særlig skal det her endnu nævnes, at han i Sporgsmaalet om 1. Ex. Beassuiance stil
lede sig tilbageholdende; han saa den storste Forsikringssikkeihed i Brandvæsenets
stadig tidsmæssige Udvikling, saaledes at det altid kunde være, som han udtrykte sig,