80
SPREDTE TRÆK
merherre Fallesen og Jacobsen i 1882 viser, at nu dagedes det, og saa kom Afslutnin
gen. Under 10 Feb rua r 1883 skriver Jacobsen til Kammerherren, at det havde glædet
ham at modtage »den behagelige og uventede Efterretning, at den store Foyer allerede
den 15 Marts kan ventes færdig og aabnes for Publikum, samt at de Betingelser, som
jeg i min Skrivelse af 30 Juli 1876 stillede, ville ske Fyldest«. Nu kom Busterne paa
deres Plads i Teateret, og nu var der ikke tolv men tretten. Jacobsen havde i Mellem
tiden ladet udføre ogsaa en Buste af F ru Heiberg.
I henved ti Aar havde Kampen staaet, men her som altid havde Jacobsen holdt sejgt
ud. Han gjorde det i saavel smaa som store Sager, og her skal da tilfojes et Exempel
fra en kun mindre Sag. Da der i 1880 etableredes et Samarbejde mellem Industrifor
eningen og de samvirkende Landboforeninger i Sjællands Stift angaaende fælles Fore
visninger, udstilledes der ved dem bl. A. ogsaa Maltbyg. Ved en Forevisning i Oktober
1880 saas endog 121 Numre Maltbyg, der alle skulde bedommes, og en af Dommerne
var Jacobsen. Trods Kulden i Salen holdt han med Frakkekraven op over Ørene i
timevis ud med at overskjære Bygkjærne efter Bygkjærne. At der blev avlet god Malt
byg i Danmark, var en Sag, han tillagde Betydning, ogsaa for at Landet kunde faa Af
sætning heraf til England. I Feb rua r 1870 havde han holdt Foredrag herom i Land
husholdningsselskabet — Kjærnerne skulde være melede, ikke glasagtige — og i »Dag
bladet« 1877 (Nr. 202) havde han indskjærpet, at Byg ikke maatte høstes, for det var
aldeles modent.
Alt, hvad der kunde medvirke til at gjore Carlsbergs 01 til den fremragende Ølsort,
han arbejdede for, at det skulde være, havde hans Interesse. Men ejendommeligt er
det at se, at hvad der stod i Forbindelse med Øllets Afsætning, ikke synes at have in
teresseret ham i samme Grad. Carlsbergs Kontor var stadigt i den gamle Bryggergaard
inde i Brolæggerstræde, oppe paa anden Sal endda, med daarlig Belysning paa Trap
pen om Vinteren og med kun een Kontorist Chr. Bultf, der desuden var baade Bog
holder og Kasserer, og denne sammensatte Stilling beklædte han fra 1847 til 1875.
Givet er det altsaa, at han var baade dygtig og paalidelig, men med disse Egenskaber
forenede han en hel Del Ejendommelighed. Da hans Principals Son, nuværende Dr.
Carl Jacobsen, saaledes en Gang kom stormende fra Skolen, der havde faaet »Lov«,
og meget ønskede, at Rulff skulde gaa med ham paa Thorvaldsens Museum, efterkom
denne udenvidere Anmodningen og lukkede Kontoret. Hvad der ogsaa skete hver
Dag, naar han gik hjem til Middag, og medens han saaledes var borte, henvistes Kun
derne til at skrive deres Bestillinger paa en Tavle, som han anbragte paa Doren, en
Forretningsgang, der flere Gange viste sig meget mislig. Det er nemlig hændt, at de,
der kom, naar Tavlen var fuld eller naar der var trang Tid paa Carlsberg-01, ganske
simpelt slettede de tidligere Bestillinger ud og skrev deres egne i Stedet. Hvad der
drev Jacobsen frem, var absolut ikke Tanken om Fortjeneste. Han kunde godt til Tider
komme bagefter med sine Bestillinger paa f. Ex. Humle og Kul og derved faa Lov til
at betale disse Varer dyrere, end han kunde have faaet dem for noget for. Men Sligt
afficerede ham ikke, og det er saare karakteristisk, at han i sit ovenfor nævnte Fore
drag i den tekniske Forening udtalte sig stærkt imod, at Bryggerier dreves af Aktie-