105 / 297
8 6
I FÆDRELANDETS TJENESTE
billiget det skjæbnesvangre Skridt, Regeringen tog ved i September 1861 at supplere
sig med Orla Lehmann, der traadte til som Indenrigsminister.
Nu at følge Jacobsen i hans enkelte Udtalelser ved en Række af de Rigsdagen fore
lagte Lovforslag har dog formentlig kun mindre Interesse. Det gjælder saaledes Fo r
slagene om Næringsskattens Ophævelse i Kjøbstæderne,
0111
Omordningen af Kjøben
havns Politi, om Tilsynet med Rygninger, der ere under Opførelse,
0111
Lønningerne
for de ved Universitetet ansatte Embedsmænd, om forskjellige Jernbaneanlæg o. s. v.
Herom maa det være tilstrækkeligt at notere, at han stadig saa Alt fra den frie Rorgers
Standpunkt, og at han under Rehandlingen af Kjøbstadkommunalloven i 1867, ganske
selvfølgelig, udtrykte sin Glæde over, at den ikke kjendte til nogen særlig Magistrat,
men kun til et Byraad med Borgemesteren i Spidsen. Al Interesse samles uvilkaarligt
0111
hans Deltagelse i Udviklingen af det store nationale Sporgsmaal, det dansk-tyske
Sporgsmaal, Danmarks Forhold til Hertugdommerne. Han kom til at staa overfor det
først som Folketingsmand og derefter som Landstingsmand. Den 30 Marts 1863 blev
han nemlig kongevalgt Medlem af Rigsraadets Landsting og gik derpaa efter den gjen-
nemsete Grundlov af 1866 over til ogsaa at være kongevalgt Medlem af det Landsting,
som skabtes ved denne Lov.
Samme Dag, som Jacobsen blev udnævnt til kongevalgt Medlem af Rigsraadets
Landsting, udkom der en allerhøjeste Bekjendtgjorelse angaaende Hertugdømmet
Holstens Forfatningsforhold. Holsten udsondredes saa vidt muligt, det fik bl. A. sin
egen Hærafdeling, sit eget Finansvæsen, og Bevægelsen fortsattes ved Forelæggelsen
af et Forslag til en ny Grundlov for Kongerigets og Slesvigs Fællesanliggender. De
lange brydsomme udenrigs Forhandlinger vare komne til et Vendepunkt, nu skulde
det gamle danske Land lyses i Kuld og Kjon og Danmark vinde sit vanskjøttede Barn
tilbage, Tankerne fra den vaagnende Danskheds og Friheds Tid skulde virkeliggjores.
Alle, der havde været begejstrede af disse Tanker, alle, der endnu vare fyldte og løftede
af dem, saa med Forventning henimod det dristige Skridt, der herved indlededes, og
som — det haabede man — umuligt kunde mislykkes. Jacobsen stemte for Forslaget;
det blev vedtaget; og da efter Frederik VIFs Død Kong Christian IX den 18 November
1863 havde underskrevet Loven, var Jacobsen een af de Syv, der i Folketinget ind
bragte en Adresse, hvori der rettedes en Tak til Kongen som den, der havde hævdet
Landets Frihed og Selvstændighed overfor Udlandets Forestillinger og Fordringer
om Lovens Bortfalden. Forinden Adressen kunde blive overrakt, brød Krigen imid
lertid ud. Forskjelligt i dens Ordlyd maatte da ændres. Den blev derfor paany forelagt
i Tinget — det var i Feb ruar 1864 — Jacobsen var ved denne Lejlighed Ordfører, og
det var han igjen under meget forandrede Forhold i Juli s. A. i Rigsraadets Landsting.
Ulykke var fulgt paa Ulykke. Dybbøl var falden, London-Konferencen var gaaet fra
hinanden, Als var bleven erobret. Men Danmark var ikke derfor tilintetgjort, og selv
følgeligt var Jacobsen med, da en Kreds af Patrioter sendte den daværende Fuldmægtig
i Overrettens Justitskontor J. J. Hansen (»Spidsmusen« kaldet) til Paris for om muligt
at paavirke den franske Presse i Danmarks Interesse. Maalet maatte vedblivende være
en af Tyskland uafhængig, fri Statstilværelse for Landet; der maatte ikke tænkes paa