101 / 297
82
SPREDTE TRÆK
»Ildens Herre«. Her laa hans væsentlige Interesse, saaledes som det kan ses af Meget.
1883 skjænker han Kjøbenhavn en Dampsprojte; efter Kristiansborgs Brand skriver
han i »Dagbladet« for den 8 og 9 Oktober 1884 en indgaaende Artikel betitlet: »Hvad
kunne vi lære af Kristiansborg Slots Brand?«, og i 1885 skjænker han Midlerne til, at
en Ingeniørofficer kan gjore sig bekjendt med Brandvæsenet i en Del tyske Storstæder.
Jacobsens Optræden er her præget af hans sædvanlige energiske Udholdenhed.
1884 skriver han i et Brev fra Udlandet: »Det ha r undertiden været sagt om mig, at
jeg havde mere Sands for det Store og Storslaaede end for det Skjonne, som fremtræ
der i mildere og beskednere Skikkelse, og jeg tror, at der kan være noget Sandt og
Træffende i denne Bemærkning, men dog kun tildels«. Han skriver Brevet umidde l
bart efter at have forladt Schweitz, hvor han har set de imponerende Alpeformationer
og Napoleons Storværk, Vejen over Simplon, »i idelig Anspændelse for at passe noje
paa«, men han h a r dog ogsaa kunnet hengive sig i Nydelsen »af den milde Skjonhed
i den klare og gjennemsigtige Søe ved de boromeiske Øer«. Jacobsen kunde være af
fejende overlegen, men han kunde ogsaa vise den fineste Hensynsfuldhed. Da Harald
Jerichau var som bedøvet ved sin unge Hustrus Død (1876) og det gjaldt om paany at
vække hans Virkelyst, bestiller Jacobsen et »stort« Billede hos ham med et Motiv fra
Lille Asien, som han selv maa bestemme, »thi kun saaledes kan Kunstneren føle sig
fri«. Han fremkaldte herved det mesterlige Billede »Sletten ved Sardes«, som han
skjænkede til den kongelige Malerisamling. Da Holger Drachmann 1885 fra Hamborg
skriver til ham og beder om en Sammenkomst, er Jacobsen, skjondt han ikke sym
patiserer med Betningen i Digterens Produktion, strax villig hertil, men »for Drach-
manns Skyld« tror han det rigtigst, at Sammenkomsten finder Sted udenfor Carlsberg.
Besultatet blev, at han »nok engang« traadte til med en Hjælp. E r det ikke ogsaa en
smuk Maade at give en Rejseunderstøttelse paa, naar han i 1882 tilskriver en yngre
Videnskabsmand: »Styrk Dine Kræfter ved en lille Rekreationsrejse, hvilket Raad jeg
ledsager med en Recept, som jeg haaber, Du vil benytte«?
Og der kunde fremdrages endnu flere Exempler. Da Frøken Zahles Skole i 1875
søgte Midler til at kunne opføre en egen Bygning, var Jacobsen strax tilrede og det
paa en saadan Maade, at der opstod et Tillidsforhold mellem ham og Skolen. Han
gjorde Sit til, at Bygningen blev den bedst mulige, og han viste desuden endog paa
flere Maader Interesse for Livet indenfor Skolens Mure. Da den i 1885 fra at være en
privat Virksomhed omdannedes til en Institution, blev han da ogsaa en af de to Vold-
giftsmænd, de saa kaldte »gode Mænd«, der i Tilfælde af Uenighed i Bestyrelsen skulde
tilkaldes. Efter Jacobsens Død bragte endelig Pastor J. L. Bang med paaskjonnende
Tak det offentligt frem (»Dagbladet«, 5 Maj 1887), hvorledes Jacobsen paa et givet
Tidspunkt var traadt hjælpende til overfor ham. Pastor Bang, der havde gjort sig for
delagtig bekjendt ved i 1882 at offentliggjore en grundig Undersøgelse af vore Re-
kruters Læse- og Skrivefærdighed, skulde Aaret efter paa en af Staten støttet Rejse til
Udlandet gjore sig bekjendt med dér oprettede Fortsættelsesskoler, og her var det, at
Jacobsen traadte til, for at Rejsens Maal fuldt kunde naas. Jacobsen, skriver Bang,
»ønskede et oplyst og lykkeligt Folk i et tykkeligt, anset og æret Fædreland«. Og her