BUSTERNE TIL TEATERETS FOYER VRAGES
77
retning til Universitetet om det nu endte Arbejde. Paa dette Cirkulære skrev Professor
Japetus Steenstiup. >Idet jeg her tilfojer mit »læst« paa denne Omgangsskrivelse, kan
jeg ikke Andet end tillige udtrykke min Tak og Erkjendtlighed til den ærede Formand
for Bygningskomiteen for det nye Vidnesbyrd, som han herved har givet os om hans
lige saa utrættelige som dygtige Ledelse og Afslutning af vort Foretagende«. Da det
sikkert tor antages, at denne Udtalelse kan betragtes som en Udtalelse fra den samlede
Komite, endte altsaa denne til Tider ganske stormende Sag i den bedste Forstaaelse.
Det var imidlertid ikke alene Arbejde, han nedlagde i den botaniske Haves Anlæg,
han skjød ogsaa Penge til. Havens Forøgelse med 3940 □Meter og Væxthusenes Ind
retning, saaledes som han ønskede dem, krævede selvfølgelig Tilskud, naar de paa
Finansloven bevilgede Midler ikke maatte overskrides, og Jacobsen tilskjød, sikkert
med Glæde, næsten 18,000 Kr.; det var jo Samfundet, der fik Gavn og Glæde heraf,
ligesom af de Penge — et lidt storre Beløb — som han anvendte paa at forsyne det
kongelige Teaters Foyer med en Bække Marmorbuster, en Sag, der ogsaa paa sin
Maade viser hans udholdende Energi.
Den 15 Oktober 1874 spilledes der første Gang paa det nye kongelige Teater, der
dog endnu ikke var helt færdigt, bl. A. havde Foyeren ved Loggiaen ud imod Kongens
Nytorv endnu ikke faaet sin endelige Dekoration. Et halvt Aars Tid for havde Jacobsen
lovet at ville smykke den med Marmorbuster af de dramatiske Forfattere Holberg,
Ewald, Wessel, Øhlenschlæger, Heiberg, Hauch og Henrik Hertz, af Skuespillerne
Ryge, Lindgren og F ru Anna Nielsen samt af Komponisterne Weyse og Kuhlau, i Alt
tolv, dog paa Betingelse af at Salen fik en alvorlig Dekoration, der passede lil Busterne.
Han havde gjort Tilbudet i det ved Teaterloven af 18 Juni 1870 oprettede Bedommel-
sesudvalg, der bl. A. skulde være medbestemmende ved Anvendelsen af de private Til
skud til Teaterets kunstneriske Udsmykning. Jacobsen var Medlem al dette Udvalg,
for hvilket Redaktør Carl Bille stod som Formand.
Jacobsens i Udsigt stillede store Gave var imidlertid ikke bleven modtagen med
udelt Tilslutning. Den konstituerede Teaterchef, Konferensraad A. Linde, udtalte i
Juni 1874, at den vilde berøve Teateret en ikke ganske ringe aarlig Indtægt, idet den
vilde umuliggjore, at Rummet udlejedes til Konditori. Der blev imidlertid ikke tagel
Stilling imod den Jacobsenske Gave, for Statsrevisor Fischer blev Kultusminister, ja
Jacobsen troede tværtimod at være i god Overensstemmelse med leaterel og havde
alt bestilt Busterne. Under 8 Juni 1876 udtalte Fischer sin Anskuelse saaledes: »Mini
steriet sk jonner ikke rettere, end at den store Trængsel i Forfriskningslokalerne vilde
hæves og storre Indtægt indvindes, hvis den store firkantede koyer blev udlejet lil
Konditoren i Forbindelse med Loggiaen og Buffeterne, især hvis del
hvad jeg ikke
vilde modsætte mig — lod sig gjore at bortleje Lokalet saaledes, at del kunde ben) ttes
udenfor Forestillingstiden«, f. Ex. i Sommertiden. Først herved vilde Loggiaen eller
Ministeriets Mening komme til sin rette Benyttelse. Inden han log nogen Bestemmelse,
vilde han dog høre Bedømmelsesudvalget, Ministerens Skrivelse ei lettet lil det, og
Udvalget henho lder sig i sit Svar af 31 Juli ganske til et medfølgende Biev til dels I oi
mand af 30 Juli fra Jacobsen.