93 / 297
74
SPREDTE TRÆK
Der synes at have udviklet sig et spændt Forhold mellem de to Mænd; i en vigtig
Sag stod de helt modsat. Da Kjøbenhavns Kommune mente det nødvendigt at udvide
Øster Voldgade til en Boulevard, ønskede den dertil at faa 7880 □Meter (20,000 □Al.)
af det Areal, der var udlagt til den nye botaniske Have mod at give Erstatning til den
paa Hjôrnet af Sølvgadens Forlængelse og Farimagsgaden. Dette Magelæg kom i Stand,
men nu opstod indenfor Komiteen det Sporgsmaal, om det ikke burde være det Areal,
der herved erhvervedes paa Hjôrnet af Sølvgade og Farimagsgade, der skulde reser
veres til den fremtidige Benyttelse, som Konsistoriet havde reserveret 11,800 □Meter
(80,000 □Al.) til af det oprindelige Areal paa Hjôrnet af Gothersgade og Farimags
gade; Haven vilde ved at inddrage disse 11,820 □Meter og kun reservere Konsistoriet
de sidst tilkomne 7880 □Meter, voxe med c. 3900 □Meter. Denne Ordning ønskedes
af Jacobsen, medens Nellemann paa Konsistoriets Vegne var stærkt imod den; Sagen
kom da ind for Ministeriet, men dette gik ikke med Konsistoriet. Jacobsen sejrede med
andre Ord, og saa udtraadte Nellemann af Komiteen, som det hedder, »efterat Spôrgs-
maalet om Havens Grænser var afgjort«.
Saa stod da Komiteen paany uden Formand, hvad dog ikke gjorde meget. Under
udvalget med Jacobsen i Spidsen holdt Alt gaaende, og heri skete ingen Forandring,
da Professor Johan Lange indvilligede i at modtage Valg som Formand , Tyngdepunktet
laa i Underudvalget, og Jacobsen var ikke ængstelig for at sætte sin egen Personlighed
ind. Da der fra een Side i Komiteen ønskedes en Mur som Hegn om Haven ud imod
Farimagsvejen, for at man paa Muren kunde faa Espalierplanter, modsatte Jacobsen
sig det murede Hegn, saa snart han blev opmærksom paa, at Hensynet til Espalier
planterne kunde blive farligt for de hoje Træer, han ønskede som »en malerisk Bag
grund for de lyse Glashuse« mellem disse og Havens Grænse til denne Side. Han vilde
under ingen Omstændigheder gaa ind paa her at »ofre det Skjônne for det Nyttige«,
og saa skriver han under 17 September 1871 i en udførlig Henvendelse til Komiteen:
»Jeg haaber, at denne min Opfattelse af hele Hegnsspôrgsmaalet, som jeg troer i alt
Væsentligt falder sammen med Dhrr. Flindts og Rothes, ikke skal staa i Strid med Ko
miteens Flertal, thi dersom der ikke i denne Henseende er Overensstemmelse i An
skuelserne, maa jeg beklage, at det i saa Fald vil være mig umuligt længere at deeltage
i Komiteens Virksomhed«.
Jacobsen kom ikke til at udtræde af Komiteen, hvis Arbejde han vedblivende fik
Anledning til at fremme af al Magt. Da der i April 1872 udb rød Strike mellem Kjøben
havns Murere, en Bevægelse, der i Maaneden efter førte til det store Sammenstød paa
Nôrrefælled, Louis Pio’s Fængsling o. s. v., skrev han under 18 April i Harme over, at
de Mursvende, der ikke vilde svigte Arbejdet i den botaniske Have, bleve forfulgte og
korporligt mishandlede, et nærmest voldsomt Brev til Politidirektør Crone, hvori han
forlangte, at de paagjældende Svende skulde beskyttes. »Uden en saadan Beskyttelse
fra Politiets Side vil den nuværende lovløse Tilstand, som fra Dag til Dag bliver for
værret, sikkert antage endnu stôrre Dimensioner«, og han fortsætter: »Skulde Politiet
mod Formodn ing ikke se sig i Stand til at skaffe disse Folk den fornødne Sikkerhed,
vil det for botanisk Haves Vedkommende blive nødvendigt, at man selv uden Ophold