Previous Page  62 / 137 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 62 / 137 Next Page
Page Background

ralforsamlingen. Da specialoptikerne var klar over, at de var i mindretal,

forsøgte de at sprænge mødet ved at forlade dette. Gjesagers forslag blev

derefter eenstemmigt vedtaget. Senere blev Georg Nielsen valgt til for­

mand.

Nu var der naturligvis ingen, der havde interesse i, at der skulle opstå

kiv og splid inden for foreningens rammer, og der blev derefter fra Georg

Nielsens side, støttet af Poul Nielsen og F. Kristiansen, udfoldet en række

bestræbelser for at skabe enighed igen. Der fandt derefter en række for­

handlinger og møder sted, hvor forholdene blev drøftet med specialopti­

kernes ledere. Jeg skal ikke indlade mig på at referere alle disse forhand­

linger, men blot vil jeg berette lidt om det møde, som var det vigtigste.

Det fandt sted i begyndelsen af juli i disse lokaler, og til stede var hele

Optikerforeningens bestyrelse: Georg Nielsen, P. Th. Nielsen, Preisler,

Woltemath, Offersen, Poul Nielsen og F. Kristiansen. Desuden var Ring­

lund og jeg til stede. Der blev forhandlet frem og tilbage. Georg Nielsen

lagde sin indflydelse i vægtskålen for at skabe fred og fordragelighed, men

specialoptikerne stod stejlt på deres. De formulerede følgende krav:

1) Der måtte ikke oprettes optikerskole på urmagerskolen.

2

) De mindre kvalificerede medlemmer (og hermed forstod de alle, der

foruden at sælge optik tillige var urmagere) skulle for fremtiden ikke

have stemmeret.

3

) Berg, Odense, skulle ekskluderes.

4

) Kravet om lærlingenes mekaniske uddannelse skulle udgå.

Da det imidlertid var ret sent på aftenen, og da flere af mødets deltagere

stod overfor at skulle rejse på ferie, enedes man om at udskyde alle for­

handlinger en måned, og så påny genoptage disse. Man var altså enige

om en måneds våbenstilstand, om man vil.

Denne ferie blev af specialoptikerne anvendt på en meget overraskende

måde. De startede en ny forening, gav den det samme navn som den

gamle: Optikerforeningen for Danmark, og gik endog det skridt videre,

at de lod navnet indregistrere i foreningsregistret. Alt dette vidste vi andre

intet om, før vi den

14

. august modtog et brev, som jeg skal tillade mig

at læse op :

Herr Georg Nielsen, Østerbrogade 56.

Foranlediget ved de af de herrer urmagere på mødet den 24. juni foranstaltede

ulovlige afstemninger, som de herrer trods de af optikerne fremførte protester ikke senere

har følt sig foranlediget til at korrigere, har optikerne, for at sikre sig mod en gentagelse

af den på nævnte møde skabte situation, der afgjort var udtryk for en utilbørlig krænkelse

af vore rent faglige interesser, dannet forening, bestående udelukkende af special­

optikere.

Repræsenterende den egentlige optiker-stand og som fagets egentlige og specielle

udøvere har vi ønsket at forbeholde navnet »Optikerforeningen for Danmark« for den

ny forening, og vi har derfor ladet dette navn beskytte for os ved anmeldelse til forenings­

60