61 / 137
fortsætte, hvorfor dirigenten, landsretssagfører Børge Kock, aflægger beret
ningen, hvori det bl. a. hedder:
»For at forstå beretningen bliver det nødvendigt at gå tilbage til efteråret
1 9 39
- Der havde på dette tidspunkt fundet en del forhandlinger sted
mellem Optikerforeningen, Uhrmagerlauget og Centralforeningen med det
formål for øje at søge optikerfaget anerkendt a f ministeriet, som et fag i
lærlingelovens forstand, hvilket vil sige, at man vil søge at skabe en
lærlingeordning med regler for uddannelsen, svendeprøve o. s. v. Det
vigtigste møde fandt sted i laugets lokaler den
6
. november
1 939
. På dette
møde var til stede repræsentanter for Centralforeningen, Optikerforenin
gen, Uhrmagerlauget og Jydsk Optikerforening. Der fandt en lang og
drøj forhandling sted, men mødet endte dog med enighed på alle væsent
lige punkter, idet repræsentanterne for optikerforeningerne tiltrådte det
a f lauget og Centralforeningen udarbejdede udkast til svendeprøve, lær
lingeuddannelsesregler m. v., hvor tyngdepunktet var lagt på en mekanisk
uddannelse a f lærlingene, og hvor der bl. a. var lagt vægt på, at der skulle
være lettere adgang for urmagersvende til at blive optikersvende end for
andre, der ingen mekanisk grunduddannelse har. Repræsentanterne lovede
at støtte gennemførelsen a f disse regler i de forskellige organisationer.
Enkelte detailspørgsmål blev dog overladt d’herrer Ringlund og Georg
Nielsen nærmere at udarbejde. Man gik herefter med rette ud fra, at der
nu var skabt ordnede forhold, og at man var enige på alle væsentlige
punkter.
Stor var derfor overraskelsen, da Optikerforeningens bestyrelse ind
kaldte til ordinær generalforsamling
24
. juni
1940
og forelagde etforslag,
som hverken havde hoved eller hale, og som ganske var i uoverensstem
melse med det på mødet den
6
. november vedtagne. Man havde ganske
roligt strøget lærlingeuddannelsesreglerne, regulativ for afholdelse af
svendeprøve o. s. v. og fremkom med et forslag til en svendeprøve alene.
Man havde ved et taskenspillertrick borteskamoteret alt, hvad man havde
fortrudt at være gået ind på, nemlig krav om mekanisk uddannelse o. s. v.
og troede hermed at have opnået, hvad man ville: at undgå en mekanisk
uddannelse og derved gøre det vanskeligere for en urmagersvend, der
ønskede at blive optikersvend, at blive dette. For at gøre denne »forsvin
dingsnummer-politik« endnu mere fuldkommen, havde hr. Ringlund
endog undladt på de forudgående bestyrelsesmøder at bringe disse spørgs
mål frem, således at d’herrer Poul Nielsen og F. Kristiansen blev holdt
uvidende om, hvad der var i gære.
Som en naturlig reaktion heroverfor stillede hr. Gjesager på generalfor
samlingen den
24
. juni et ændringsforslag, som nøje var i overensstem
melse med det, som var vedtaget på det snart ofte omtalte møde den
6
. november
1939
.
Medlemmerne vil sikkert kunne huske, hvad der derefter skete på gene
59