56 / 137
anstødssten hos dem, der ikke var enige med ham, og måske har han
savnet evnen til at ryge fredspibe med dem, han havde skalperet.
A f Meilvangs indlæg i »Dansk Tidsskrift for Urmagere«, nr.
5
af
1938
ser man, at gemytterne er kommet i kog, og slag i slag følger nu artikler,
som i første række tolker personlige angreb på W iboe fra Centralforenin
gens ledende mænd.
Polemikken slutter med et alvorligt brev fra J. Meilvang, der faktisk
sprænger fortidens samarbejdsbånd, idet han slutter:
»Lad det være sagt med det samme, det lader sig ikke gøre, og vi
ønsker for fremtiden intet at have med hr. W iboe at g ø re ; så ønsker
lauget samarbejde med Centralforeningen, kan dette kun opnås på følgende
måde:
1
) Lauget må sende os en anden repræsentant at forhandle med.
2
) Lauget må anerkende den uretfærdige fordeling af mandaterne i det
faglige udvalg og være medvirkende til, at repræsentationen bliver ret
færdig.
3
) Skolebestyrelsens sammensætning ændres ligeså i retfærdigt forhold til
medlemstallet, eventuelt i forhold til elevernes antal på skolen, hen
holdsvis fra Lauget og Centralforeningen.
Dette og kun dette er imellem Lauget og Centralforeningen.
Jens Meilvang.
Næstformand for D.U. & O.C.«
Handsken tages op af lauget, og i tidsskriftet erklærer redaktør Børge
Kock, at han forbeholder sig ret til i fremtiden at undlade at give plads
for artikler af en sådan art.
»Nu begynder Tempuskampagnen« lyder den festlige indledning til et
salgsfremstød, som ikke har set sit fortilfælde herhjemme inden for dansk
håndværk og detailhandel. Man skubber alle bekymringer over bruddet
med Centralforeningen fra sig og tager fat på noget lokalt, og hvem ved,
om ikke mændene bag reklameudvalget allerede den gang har kunnet se,
at på dette felt kunne måske de brudte forbindelser med Centralforeningen
påny knyttes.
Travlhed hersker; kvalitetskravene til lommeure og armbåndsure med
deles til oplysning for medlemmerne, tempoet sættes i vejret, så at urene
kan ligge plomberede til salg på disken i medlemmernes forretninger den
dag, da reklamekampagnen sættes ind.
De sidste begivenheder i det bevægede år
1938
er en harmonisk laugs-
forsamling den
28
. september. At ingen efter oldermandens beretning
ønsker ordet, må tages til udtryk for, at laugsforsamlingen slutter enigt
op om de af laugsbestyrelsen tagne standpunkter. De under polemikken
fremsatte formodninger om, at W iboe ikke nød sin organisations fulde
tillid, gøres fuldstændig til skamme.
54