55 / 137
og sidst var man dog kommet overens også om laugets repræsentation i
Skandinavisk Urmager Forbund, en afgørelse, som man næppe kommer
uden om at tillægge Centralforeningen megen ære for på grund af udvist
forhandlingsevne.
Men i april
1938
gnistrer det pludseligt mellem de to poler. Den nye
lærlingelov krævede nedsat et fagligt udvalg, blandt hvis opgaver det var
at udarbejde forslag til regler for uddannelse af fagets lærlinge - til god
kendelse af lærlingerådet, og her er vi ved kilden til divergensens opståen,
nemlig en misfornøjelse med, at centralforeningen som den oprindelige
hovedorganisation på nogle punkter skulle distanceres af lauget. Allerede
året før havde man i Centralforeningens medlemsblad kunnet læse indlæg,
der søgte at rejse en stemning mod den praksis, at formanden for skole
bestyrelsen beklædtes af en af laugets repræsentanter, uden at man dog
kunne fremkomme med anden anke i dette forhold end det rent préstige-
mæssige.
Da nu reglerne for lærlinges uddannelse skal fastlægges, bliver laugets
ene og fagforbundets
3
repræsentanter, der tilsammen udgør
2/3
af det
faglige udvalg, enige om, at det bør være en pligt for alle lærlinge hele
landet over at afslutte deres uddannelse med et ophold på urmagerskolen,
medens mindretallet inden for udvalget, Centralforeningens to repræsen
tanter, hævder, at opholdet på skolen i hvert fald for provinsens vedkom
mende bør være en frivillig sag.
Da der ikke ved forhandling i det faglige udvalg opnåedes enighed om
dette punkt, blev resultatet, at flertallet indsendte sit forslag til lærlinge
rådet, medens mindretallet afgav en mindretalsindstilling.
I den i fagbladene påfølgende polemik om spørgsmålet kritiserer Central
foreningen, at laugets oldermand pludselig går i forbund med Fagforenin
gen, medens Wiboe godtgør, at hans indstilling er den samme, som han
hele tiden, d. v. s. de sidste
5
år, havde haft. Ydermere henviser han til en
enstemmig vedtagelse på et foregående møde i det faglige udvalg:
»Man enedes om, at spørgsmålet om obligatorisk ophold på urmager
skolen for lærlinge fra Centralforeningens medlemmer udskydes til efter
afholdelsen af Centralforeningens ekstraordinære generalforsamling i januar
1938
«, og tilføjer:
»Protokollatet viser ganske klart hen til, at spørgsmålet om obligatorisk
ophold på skolen for samtlige lærlinge i Danmark skulle forelægges på
Centralforeningens generalforsamling i januar
1938
, fordi det faglige udvalg
ville tage sagen op på sit første møde efter denne generalforsamling. At
sagen ikke - såvidt man kan se af Centralforeningens referat - har været
forelagt, må blive et indre spørgsmål i centralforeningen, som det faglige
udvalg i hvert fald ikke kan være ansvarlig for.«
At Wiboes standpunkt var rigtigt, har udviklingen godtgjort; historien
har kun ros tilovers herfor; måske har hans sikkerhed været noget af en
53