51 / 137
på det meste af en arbejdsdag. En ny oldermand skulle derfor gerne være
økonomisk uafhængig og næsten uafhængig af den forretning, han driver.
Et forslag fra fagforbundet om repræsentation i skolebestyrelsen nedstem
tes, hvorimod et af H. C. Kallerup fremsat forslag om nedsættelse af et
»forlystelsesudvalg« blev eenstemmigt vedtaget.
Til at indtræde i dette udvalg valgtes Holger Erlandsen, Gunnar Hansen
og H. C. Kallerup.
På laugsforsamlingen blev reklameordningen kun løseligt berørt, da
forhandlingerne med Grossistforbundet ikke var bragt til ende; denne
aftale blev imidlertid truffet på et den
6
. november
1936
afholdt møde
mellem repræsentanter for lauget og grossistforbundet — med ikraft
træden fra
1
. januar
1937
.
Dermed var denne sag, hvis idé straks syntes ligetil og let at gennemføre,
blevet
5
år gammel, men til gengæld var den nu en realitet; den havde
gennemgået en modningsproces, som havde udstyret den med stabilitet.
Der skal ikke her foretages en systematisk gennemgang af laugets
annoncekampagner igennem de forløbne
18
år — i hvert fald ikke i
detailler, en sådan opgave hører en specialist til; men nævnes skal det,
at også anvendelsen af kollektivavertering kræver modning, opdragelse
og erfaring. I begyndelsen var der enkelte, som havde svært ved at indse
den kollegiale indstilling til udsalgsannoncerne. »Der var«, skriver older
mand Wiboe, » - forinden annoncerne fremkom - sendt ganske klart
affattede direktiver om, hvorledes der skulle reklameres i vinduerne, og
når så enkelte - trods bedre viden - benyttede den fortærskede og sam
tidig slimede trafik at sætte en ganske ny og kurant vare i vinduet, hvorpå
der med drabelige tal og bogstaver var anført: Før
100
kr. - nu
80
kr.,
så er vi ude i det uappetitlige, i særdeleshed når enhver sagkyndig kunne
konstatere, at varens kalkulationspris ikke var
100
kr., men kun
80
kr.«
Fra og med udsendelsen af »Dansk Tidsskrift for Urmagere« nr.
6
af
1
. juni
1937
sker der en ændring i laugets struktur, som er et udtryk for
laugets udvikling, dets afhængighed af »papirvældet« og for det forhold,
at det simpelt hen var blevet umuligt at være oldermand og samtidig
drive selvstændig virksomhed som urmager. Ændringen giver sig udslag
i, at cand. jur. Børge Kock - sagførerfuldmægtig hos laugets juridiske
konsulent og forøvrigt på anbefaling af denne — ansættes som laugets
sekretær. Set udfra en ung jurists standpunkt en ganske naturlig ting,
men anderledes med lauget. For første gang i laugets historie skal laugs-
skriverposten beklædes af en udenforstående, og på samme måde for
medlemsbladet; for første gang i de
56
år, det har været udsendt, skal det
nu ikke mere være en urmager, der redigerer det. O. P. Wiboes bemærk
ninger i denne anledning gengives her. Ordene bæres stadig af den kraft,
der udstrålede af organisationsmanden:
»Når jeg nu ophører med at redigere vort tidsskrift, er det ikke, fordi
jeg har tabt interessen for de sager og spørgsmål, der er af vigtighed for
1937
4
49