52 / 137
vor stand; men det er et positivt led i den tankegang, som jeg ved sidste
laugsforsamling udtrykte i de ord: at man inden for en overskuelig tid
måtte regne med, at nye kræfter tog arbejdet op. Inden for laugsbestyrel-
sen mener vi, i cand. jur. Børge Kock at have fundet en velegnet mand
til at redigere vort tidsskrift og til som sekretær for lauget at føre de tanker
og vedtagelser ud i livet, som melder sig til afgørelse.
En række år har det jo været således, at jeg har kunnet disponere - og har
disponeret - over omtrent al min tid til arbejde for lauget. Dette er nu -
på grund af ændrede forhold - ikke mere muligt for mig, bl. a. fordi jeg har
mistet min dygtige hustru, der altid administrerede vore private sager.
Hvad jeg her har anført, bærer tidsskriftet i det sidste halve år desværre
synlige vidnesbyrd om - dels ved mangel på stof af interesse og dels ved
en ganske uregelmæssig udsendelse. Dette vil nu blive forandret, således
at tidsskriftet i løbet a fkort tid vil udgå de første dage i hver måned. Jeg
kan dog samtidig meddele kollegerne, at den misrøgtning af tidsskriftet,
som har fundet sted, ikke gælder laugets sager i almindelighed, vel i nogen
grad fordi disse har den egenskab, at de trænger sig frem på en sådan
måde, at de må ordnes.
Om min virksomhed ved tidsskriftet skal jeg kort anføre: Fra slutningen
af
1906
og til dato har jeg skrevet alle fagpolitiske og organisatoriske artik
ler, som ikke er signerede; indtil
1920
væsentlig som sekretær for lauget,
og fra
1920
til nu som redaktør. Om artiklernes form og den fagpolitiske
linie, jeg har holdt, har været rigtig, vil jo altid kunne diskuteres. Men der
kan dog næppe rejses diskussion om, at den fagpolitik, der er forfægtet
gennem vort tidsskrift, har været basis for de forudsætninger, hvorpå vore
organisationer er bygget op.
Nogen afskedtagen skal jeg ikke slutte disse få ord med. Som det fremgår
af notitser i tidsskriftet, står vi på flere områder overfor komplikationer,
og den erfaring, jeg sidder inde med, skal ikke på noget punkt blive und
draget vort laug.«
P å d e n o r d in æ r e la u g s f o r s a m li n g d e n 2 2 . s e p t e m b e r 1 9 3 7 o m t a l e r o l d e r
m a n d e n fo r fø r s te g a n g p l a n e r n e o m e n k v a li t e t s m æ r k n in g i f o r m a f e n
p l o m b e r i n g a f u r e . S a g e n e r e n d n u k u n p å d e t f o r b e r e d e n d e s t a d iu m ,
m e n m a n t a g e r n æ p p e fe jl i, a t k o l le k t i v - a n n o n c e r in g e n s s u c c e s s k a l f ø lg e s
o p . P u b li k u m h a r n u f å e t a t v i d e , a t u r e n e b ø r k ø b e s h o s f a g m æ n d ,
b o m æ r k e t h a r v is t s ig h o s la u g s m e s t r e n e b y e n o v e r , o g n u s k a l p l o m b e r n e
p å u r e n e v æ r e v e j le d e r e fo r k ø b e r n e .
På dagsordenen fremtræder overenskomstsituationen, idet svendene
havde opsagt overenskomsten til ophør
1
. oktober. Der råder en vis
imødekommende stemning, og kort efter forsamlingen indgås da også en
ny for svendene lidt forbedret overenskomst. I forbindelse hermed rettes
der i en artikel i tidsskriftet en temmelig kraftig henvendelse til med
lemmerne om ikke at lade gamle, veltjente svende nøjes med minimal
lønningen.
5 °