men den foreslåede lovændring, der skulle bane vej for vedtagelse af en
overenskomst med Grossistforbundet om den kollektive reklame, blev for
kastet med
3 1
stemmer imod og
24
stemmer for.
Mod forventning efterfølges dette nederlag for et virkeligt godt og sag
ligt velbegrundet og forberedt forslag ikke af en øjeblikkelig »overhaling«
af de »søvnige« laugsmedlemmer i tidsskriftet. Man lod sagen om den
kollektive propaganda i dagspressen og de organisatoriske formalia, som
udkrævedes til planens realisation, hvile - og modnes; men ved den ekstra
ordinære laugsforsamling den
7
. november
1935
i laugets lokaler opnår
man gennemførelsen af et hanefjed i den ønskede retning, idet laugs-
forsamlingen vedtager indførelsen af det cirkelrunde bomærke, som stadig
er i anvendelse.
I december-nummeret
1935
af tidsskriftet kan den utålmodige older
mand og redaktør ikke tilbageholde et suk over den kollektive averterings
skæbne, og efter meget udførligt at have rekapituleret sagen i alle dens
faser skriver han:
»V i tror derfor, at det sidste ord i propagandasagen ikke er sagt endnu;
men derfor er det alligevel beklageligt, at en sag, der har betydning for
os alle, er blevet forsinket uden nogen fornuftig grund. Dette er så meget
mere kedeligt, som lauget - såvidt vi ved - var den første organisation,
der tog sagen op. Og nu ligger vi ganske distanceret af Tyskland, Sverige
og Norge.
Det holdt hårdt med at trække en kollektiv reklamering igennem det
nåleøje, der hed den formelle basis. Det skortede ikke på grundigt for
arbejde med hensyn til intern propaganda. I tidsskriftet var der i løbet af
*935
bragt en meget udførlig omtale af, hvordan denne sag hidtil var
behandlet, og ved enhver lejlighed ved forsamlinger kom Wiboe forsigtigt
ind på, hvorledes laugets økonomi kunne have set ud, hvis man i sin tid
havde besluttet ejendomskøbet; analogt hermed fremholdt han nu, hvor
ledes situationen for salg af ure ville tage sig ud, hvis medlemmerne ikke
kunne samles om en kvalificeret vedtagelse af denne vigtige sag.
Ved indkaldelsen af en ekstraordinær laugsforsamling til den
5
. marts
1936
havde bestyrelsen planlagt at slå endnu et slag for ordningen. Mødet
blev indledt med et foredrag af reklamechef Michaelsen, »Dagens Ny
heder« om »Reklamen i Uhrmageriets Tjeneste«, og efter denne vel til
rettelagte start lod diskussionen nok ane, at stemningen var for en ordning
med kollektiv avertering som formål, men da forslaget om en vedtægts
ændring kom til afstemning, faldt spørgsmålet påny igennem, idet der
vel var
31
stemmer for (og
25
imod); men da der var tale om en lov
ændring, krævedes
2/3
af stemmerne for. Kun
12
dage senere afholdes
påny laugsforsamling med samme dagsorden med hensyn til at tilveje
bringe det formelle grundlag for ordningens gennemførelse.
På denne laugsforsamling rejser der sig for første gang en stemme, som
lyder frisk og ukrukket, og som med sin charme får tingene til at glide.
*935
!
936
47