54 / 137
1938
»Det årlige udsalg finder sted fra den
1
. januar til den
1
. februar
1938
«,
kunne man læse som den første meddelelse i tidsskriftets januarudgave
1938
, et arrangement, der tjente samme formål som mange andre bran
chers udsalg, nemlig at få ryddet op i lageret af ukurante varer, varer,
som dog var forsvarlige at sælge til en nedsat pris og ud fra det ønske, at
udsalgskunderne ville blive så tilfredse, at de kom igen.
Enkelte medlemmer havde tidligere forsøgt sig med udsalg, hvilket var
blevet honoreret med advarsler med udsigt til bøder i gentagelsestilfælde,
bedømt som ukollegiale handlinger; men med iværksættelsen af den kol
lektive reklame gled også et i fællesskab arrangeret årligt udsalg ind i
bestræbelserne for at »popularisere« urhandelen, vel at mærke den handel
med ure, som praktiseredes af de faglærte, organiserede mestre i lauget.
For tredje gang skal medlemmerne tage stilling til kontingentfor
højelsen. I tidsskriftet er der propageret herfor, og på en ekstraordinær
laugsforsamling den
9
. februar
1938
nævner oldermand W iboe den
voksende administrations krav til laugets økonomi: Sekretærens løn skal
dækkes, til Jens Olsens ur har man forpligtet sig til årligt at betale kr.
1000
i fem år, og ifølge den nye lærlingelov skulle der nedsættes et fagligt udvalg,
hvis administration også krævede penge. Derfor må en kontingentforhøjelse
gennemføres, og for tredje gang foreslår bestyrelsen den graduerede kon
tingentbetaling - et eklatant fejlgreb foreningspolitisk set, for det første
fordi medlemmerne selvsagt ikke kunne og ikke kan lide at blive klasse
delte, og for det andet, fordi det skulle bero på bestyrelsens skøn - omend
dette var appelabelt - i hvilken klasse medlemmet skulle sættes.
Forslaget forkastedes igen, og endogså det af laugsbestyrelsen fremsatte
subsidiære forslag på en generel forhøjelse af kontingentet til kr.
50
årligt
led den samme skæbne, medens kloge og besindige medlemmer som
P. Th. Nielsen og H. C. Kallerup beklager, at man påny har forkastet
forslaget om tilvejebringelsen af de nødvendige økonomiske grundlag for
laugets virksomhed.
Lige siden lauget udtrådte af Centralforeningen, har man af spredte
bemærkninger i fagpressen anet tilstedeværelsen af et køligt forhold mellem
lederne af de to organisationer; fra tid til anden indeholdt »Dansk Ur
mager Tidende« antydninger af utilfredshed med snart dette og snart hint,
men medens to kloge formænd, Sophus Pedersen og P. Sørensen forstod
værdien af samarbejde og sammenhold på tværs af bælterne, kneb det for
efterfølgeren, Alfred Jepsen, at holde stand mod de organisationsmænd
inden for Centralforeningen, der ville stå fast på den gode ret på bekost
ning af det gode samarbejde.
Siden den nævnte adskillelse mellem organisationerne var dog et sam
arbejde blevet praktiseret - fuldt så værdifuldt, som hvis man var enedes
om de samme sager inden for en landsorganisation: Overenskomster var
indgået på fælles linie med Grossistforbundet og Fagforbundet, og til syvende
52