57 / 137
For første gang i laugets historie kan en formand for et reklameudvalg,
in casu Gunnar Hansen, aflægge beretning, og på en ekstraordinær laugs-
forsamling den
22
. november
1939
giver succes’ en sig det udtryk, at
reklameordningen uden diskussion enstemmigt forlænges for endnu to år.
I begyndelsen af
1939
- den
1 5
. januar - fejrer fagforbundet sit
40
års
jubilæum, og laugets lykønskning til forbundet tager form af en hyldest
ikke mindst fra mestrenes - de gamle medlemmers - side. O. P. Wiboe,
P. Th. Nielsen, Bernhard Johansen og den kort før afdøde P. Sørensen
var alle fire æresmedlemmer af forbundet i deres egenskab af medstiftere
af dette.
I februar
1939
fremkommer en erklæring fra Centralforeningen, som
nævner tingene ved rette navn: »bruddet« mellem de to organisationer
kan ikke heles, så længe Wiboe er oldermand; hårde og slemme ord, når
man inderst inde ved, hvor uendeligt meget højere sagen bør stå end
personen.
Wiboes svar fremsættes i tidsskriftet - dygtig og logisk - i en
8
sider
lang, historisk redegørelse, hans fagpolitiske ret er ubestridelig, men i slut
ningen begår han den svaghed at være stærk.
To måneder senere læses i en redaktionel artikel i medlemsbladet, at
lauget gerne vil samarbejde med centralforeningen i reklamesagen.
Den
5
. august
1939
foreligger lærlingerådets afgørelse i spørgsmålet om
lærlingeuddannelsen inden for urmagerfaget.
Efter bestemmelserne om disciplinerne følger reglerne for obligatoriske
besøg på skolen:
» I København og i en afstand af indtil
10
km fra denne by skal lærlingen
det sidste halve år af læretiden besøge Den Danske Urmagerskoles dagskole.
I tilfælde, hvor en læremester i henhold til fornævnte bestemmelse ikke
er pligtig at lade lærlingen besøge Den Danske Urmagerskoles dagskole,
skal lærlingen have ret til, forsåvidt bestemmelse herom træffes inden ud
løbet af det næstsidste læreår, for egen regning og uden løn at anvende
det sidste halve år af læretiden - eller dele heraf - til besøg på den Danske
Urmagerskoles Dagskole.«
- altså —for dette sidste punkts vedkommende - en opfyldelse af mindre-
tallets indstilling.
Den
2
. verdenskrigs skygger kastes ved den ordinære laugsforsamling
den
26
. september
1939
hen over oldermandens beretning. Valutacen
tralen har allerede i en årrække arbejdet og vanskeliggjort forsyningsfor
holdene, og de nu sydpå begyndte krigshandlinger kunne snart forventes
at få indflydelse på leverancerne med en deraf flydende knaphed på varer.
Prispolitikken kunne derfor komme i søgelyset, og priskontrolrådet havde
allerede begyndt at lade høre fra sig. Oldermanden berettede nøgternt
om striden med Centralforeningen, men uanset denne synes en tilnærmelse
gennem fælles anvendelse af bomærket at være inden for det muliges græn
ser. Hvor utroligt det end lyder, lykkes det nu at få gennemført kontingent-
!939
55