50 / 137
Holger Erlandsen var ejeren af denne stemme. Ukendt var han ikke;
året før havde han - der altid syntes at sprudle af godt humør i så rigt
mål, at skumlere og træge medlemmer blev overrendt - arrangeret en
filmsaften i DSB-Kino kl.
2 3
! Til trods for det malebariske tidspunkt at
gå i biografen på, fik hans initiativ succes. Der blev udsolgt hus både ved
den forudgående fællesservering å
85
øre og ved forevisningen af de fagligt
betonede films.
Nu forud for den sjette laugsforsamling, da der skulle tærskes langhalm
på en reklameordning, havde han fået fat i et par kolleger - Ravn Nielsen
og Thagaard var det - og med en energi og et gå-på-mod, som var ved
at tage pusten selv fra oldermanden, tog man en ny agitationsform op :
telefonen. Skriverier i tidsskriftet og taler kunne være meget godt, men
agitationen fra eet overbevist til et andet medlem systematisk og i timevis,
var en kraftanstrengelse, som ikke tidligere var taget i anvendelse. Resul
tatet af denne indsats blev en tilkendegivelse fra
80
medlemmer om, at
reklamesagen ønskedes fremmet.
På denne laugsforsamling fik Holger Erlandsen først ordet, og med over
bevisningens varme rev han forsamlingen med sig, således at oldermanden
kun behøvede at sammenfatte diskussionen, og derefter gik man til afstem
ning; med
59
for og
22
stemmer imod var reklameordningen derefter en
realitet, idet lovændringen hjemlede ret til at påligne medlemmerne
2
pct. afgift af de enkelte medlemmers indkøb a f ure og fourniture.
Dernæst vedtoges på basis heraf,
at sætte reklameafgiften i kraft,
at de
2
pct. opkrævedes af grossisterne efter de tidligere skitserede ret
ningslinier,
at nedsætte et
5
mands reklameudvalg, som sammen med bestyrelsen
skulle iværksætte reklameringen,
at ordningen foreløbig skulle gælde i to år, og
at overdrage bestyrelsen at udøve kontrol med ordningen, samt
at indgå en overenskomst med Grossistforbundet om opkrævningen af
reklameafgiften.
Reklameudvalget kom til at bestå af F. Christiansen, Gunnar Hansen,
E. Larvig, Ravn Nielsen og Gunnar Wiboe.
I sin beretning på den ordinære laugsforsamling den
28
. oktober
1936
kommer oldermand Wiboe ind på et oldermands- og kassererskifte. Julius
J. Jensen havde da været laugets kasserer i
30
år og Wiboe oldermand i
16
år, og for så vidt man kunne finde egnede emner til de to poster, fandt
de begge, at tiden var inde til afløsning. Oldermanden kommer også ind
på spørgsmålet om at få oprettet et laugskontor med den fornødne assi
stance. Arbejdet med laugets ledelse havde taget overhånd. Selv med
kontormæssig bistand kunne laugsarbejdet som oldermand lægge beslag
48