![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0047.jpg)
at bøder, som medlemmer af lauget, centralforeningen eller forbundet
matte ifalde i henhold til overenskomsterne, medgår som ekstraordi
nære tilskud til annonceringen,
at der for de nævnte beløb kan tilvejebringes en virkningsfuld reklame,
fordelt over sæson-månederne, og
at annonceringen ledes af et fællesudvalg, nedsat af lauget, centralforenin
gen og uhrgrossistforbundet.
Forbundet var i øvrigt rede til forhandling om de nærmere detailler ved
rørende ordningen,og man forventede herefter at høre nærmere fra lauget.
Med hensyn til en landsomfattende ordning havde lauget netop ved
taget at stille en henvendelse til Centralforeningen herom i bero, idet man
først ville se udfaldet af et eetårigt forsøg. Imidlertid slår Grossistforbundets
modforslag forhåbningerne i stykker om, at reklamekampagnen kunne
sættes ind før jul, bl. a. ved at tage afstand fra den opkrævningsmæssige
ordning på basis af hver detailhandlerkundes indkøb, idet denne fordeling
af byrderne urmagerne imellem fandtes at være den eneste retfærdige og
administrativt overkommelige, og uanset at grossisterne tilbyder at betale
de
5/7
af reklamebudgettet mod
1/3
ifølge laugsforslaget, så må spørgsmålet
henlægges - i hvert fald indtil videre - og grossisterne får en »overhaling«
af oldermanden i tidsskriftet.
U r m u s e e t
, der, som man vil huske, var stiftet i
1902
, var ikke blevet helt,
hvad man havde ventet; pladsmangel, lokaliteterne og de økonomiske
forhold var utilfredsstillende, og efter nogen forhandling mellem de inter
esserede parter og »Den gamle By« i Aarhus samt Nationalmuseet blev
der truffet den overenskomst, at Nationalmuseet udtog de få ting, som
dette havde tilkendegivet, at have interesse for, dernæst skænkedes hoved
parten af samlingen til Urmuseet i »Den gamle By«, og endelig bevaredes
en mindre samling for Uhrmagerlauget i Kjøbenhavn. På den ekstra
ordinære laugsforsamling den
16
. november
1933
kunne oldermanden
meddele, at denne ordning nu var fuldbyrdet.
Den kollektive annoncering var imidlertid ikke skrinlagt. I løbet af
1933
var spørgsmålet påny blevet drøftet med grossisterne, og på et møde den
24
. januar
1934
mellem repræsentanter for lauget og Grossistforbundet
indgik man en overenskomst, som skulle træde i kraft, når den var blevet
vedtaget på de kompetente forsamlinger:
»
1
) Parterne er enige om i fællesskab at begynde en annoncekampagne
med det formål at vække publikums interesse for ure.
2
) Midlerne tilvejebringes på den måde, at samtlige fakturaer, der af
forbundets medlemmer udstedes til medlemmerne af Københavns Ur-
magerlaug, pålignes
2
pct. for hver hel krone for ure og urfour-
ni turer.
*933
: 934
45