![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0093.jpg)
har firet mest, og det skal ikke betegnes som en vurdering af laugets indrømmelser at
nævne, at overenskomsten imellem Urmagernes Fagforbund og Uhrmagerlauget om
fælles optræden i skolespørgsmålet er ophævet, men det bør noteres i denne sammen
hæng, at den overenskomst, som så afgjort har været et stridens tegn, nu er bragt ud af
verden.
Den øjeblikkelige følge af den nye overenskomst er, at Urmager- og Optikerskolen
bliver ført sammen under en fælles administrativ ledelse, i hvilken anledning skolernes
vedtægter er blevet fuldstændigt reviderede. De nye vedtægter er allerede godkendt af
Statens tilsyn for håndværkerundervisningen. Endvidere får skolerne nye bestyrelser,
som vil overtage ledelsen pr. 31. marts, og endelig kan noteres som en særdeles glædelig
følge af forliget, at Optikerskolen vil modtage statstilskud allerede for indeværende
regnskabsår.
Nyordningen af skolernes forhold vil give stødet til mange nye fremskridt inden for ud
dannelsen, og fra laugets side kan der kun udtales den allerstørste glæde over, at det
ideelle grundlag er skabt for en fremtidig videreudvikling af disse for fagets trivsel så
nødvendige fagskoler.
Og nu tager det samarbejde fat, som mange, mange år tidligere burde
være kommet i stand, og som åbenbart kun havde ventet på, at de rigtige
samarbejdsmænd kom til roret.
En måned efter overenskomstens indgåelse sender de to organisationer
en fælles anmodning (tidligere havde det været lauget alene) til finans
ministeren om at få hævet omsætningsafgiften på ure, og medens ure til
kr.
50,00
og derover hidtil havde været afgiftspligtige, opnåede man i
april
1949
, at ure, hvis salgspris var kr.
150,00
og derunder blev afgiftsfri,
medens ure over denne pris stadig belastedes med en omsætningsafgift
på
10
pct.
Poul S. Christensen, der i
4
år havde været laugets sekretær og redaktør,
måtte med udgangen af
1949
trække sig tilbage fra disse poster, da hans
arbejde som forstander for Optikerskolen stadig tiltog. I sin beretning på
laugets ordinære laugsforsamling den
28
. september
1949
redegør older
manden herfor og præsenterer laugets nye daglige leder, Sv. E. Wagner,
som man valgte frem for en af de
250
stillingssøgende, der havde reflek
teret på annoncen i dagspressen, idet man gerne ville vende tilbage til den
gamle ordning, at sekretær- og redaktørposten beklædtes af et af med
lemmerne.
På samme laugsforsamling blev laugets love revideret og vedtaget een-
stemmigt med de af bestyrelsen foreslåede ændringer. Nogle af disse var
direkte affødt af forhandlingerne med priskontrolrådet, der havde haft
særlig interesse i en ændret affattelse af optagelsesbestemmelserne. I den
formulering, de fik ved denne lejlighed, gælder vedtægterne stadig.
Kampen for at få schweizerure føres stadig med stor energi, og den
1 5
. september indsendte denne gang Forbundet af Danske Uhrgrossister
på fagets vegne en redegørelse for den mildest talt utilfredsstillende for
syningssituation, sluttende med en anmodning om dog i hvert fald at få
frigivet et kontingent til indkøb af ure fra Schweiz. Den
5
. oktober mødtes
repræsentanter for grossisterne, mestrene og svendene hos handelsmini-
9
1