UhrmagerlaugetKjøbenhavn

På spørgsmålet: »Hvorfor er vi medlemmer af lauget« kan der enkelt

og ligefremt svares: »For at ophjælpe og hæve vort fag og derigennem

os selv«. Og da ret altid er forbundet med pligt gælder også denne lov her.

V i påtager os, som medlemmer af Uhrmagerlauget i Kjøbenhavn en

række pligter overfor faget og samfundet for derved at opnå ret til at del

tage i den forbedring af fagets stilling, som disse pligters overholdelse vil

fremskaffe.

Adskillige af disse pligter har fundet udtryk i laugets love, som I har

modtaget, og som I såvel som vi ved vor underskrift har forpligtet os

til at overholde.

Overholdelsen af dem er en tvingende nødvendighed såvel af hensyn

til ordenens opretholdelse og laugets økonomi, som hensynet til de orga

nisationer, vi er tilsluttet, eller som vi har overenskomst med.

Om end lauget ikke kræver, at hensynet til fagets tarv i ethvert tilfælde

sættes over personlig fordel, bør hovedreglen dog være, at personlige for

dele træder tilbage for hensynet til

vel.

Ordningen af mangfoldige anliggender påhviler lauget, der repræsen

terer os i flere organisationer, træffer overenskomster med svendene, med

virker til at skaffe vore lærlinge en god uddannelse på værksted og i

skole, i mange tilfælde repræsenterer fagets udøvere overfor øvrigheden

og sørger for vore gamle laugsbrødre og deres enker.

Det er imidlertid ikke alle medlemmer, som har evner, tid eller interesse

til personlig at deltage i dette arbejde, men enhver af fagets mestre kan

ved at være medlem af lauget give sit bidrag til, at alle disse nødvendige

arbejder kan passes.

Dette var vore pligter overfor fag og fædreland, men hvordan med

forholdet til vore kunder? Påtager vi os ekstra pligter overfor dem ved at

være medlem af lauget ? Måske ikke, men vi kan hver især gøre vort til, at

ordet »Laugsmester« er kundens garanti for godt arbejde og godt køb-

mandsskab ved altid at yde, hvad kunden har brug for og til en pris,

som tjener både kunden og os selv.

Vi er altså medlemmer af lauget, ikke alene for at skaffe os personlige

fordele, men også for at påtage os en del af fagets pligter, men vi ved, at

nøje overholdelse af disse pligter uvægerligt vil komme vort fag, vort

laug, og derigennem hvert enkelt medlem til gode.

Blandt vore uskrevne love indtager pligten til sammenhold og godt

kammeratskab den fornemste plads. - At stå i et godt forhold til sine

kolleger er for en god laugsbroder en selvfølge, og kollegialitet kan øves

på mange måder.

Til dette kan føjes: At dygtiggøre sig på alle fagets områder og del

agtiggøre sine kolleger i indhøstede erfaringer - særlig, hvor talen er om

arbejdsmetoder og materialers anvendelse. At kunne yde sine medlemmer

virksom støtte på dette område hører til laugets vigtigste opgaver, og til

at røgte dem kan vi alle bidrage.