94 / 137
steren, som lovede at undersøge mulighederne; beklageligvis faldt under
søgelserne negativt ud. - Situationen blev foreviget ved, at laugets hus
tegner, O. Lindgren, leverede en illustration til forsiden af første nummer
af tidsskriftet, »Oldermandens nytårsdrøm« lød billedteksten. Det viste
oldermanden hvilende i sin seng (på natbordet et vækkeur model
1902
)
i drømme seende den unge charmerende smilende handelsminister Jens
Otto Krag henlægge armbåndsure i hobetal på en disk i en urmager
forretning.
I håb om, at denne situation ikke skulle forblive en ønskedrøm, havde de
fire organisationer den
9
. december
1949
sendt handelsministeren en
skrivelse, hvoraf genpart var sendt til Grosserer Societetet, vareforsynings
rådet, håndværksrådet og de politiske partiformænd, en skrivelse, der
endnu engang trak urmagernes fortvivlede situation op. -
Med hensyn til omsætningsafgiften skete imidlertid et væsentligt frem
skridt. Oldermand Gjesager, der efterhånden var nær ved at være daglig
gæst i den røde bygning, kunne den
1 5
. december give medlemmerne med
delelse om, at omsætningsafgift fra og med denne dato kun skulle svares
af ure til en pris af kr.
600,00
og derover.
1950
Den
1
. april
1950
forlod forstander H. Pedersen urmagerskolen efter at
have virket som forstander der i godt
38
år, og Ejnar Nielsen, der allerede
havde en arbejdstid på
25
år bag sig, gled ganske naturligt ind på pladsen
som forstander.
Med fagforbundet, der havde opsagt den løbende overenskomst, sluttes
der den
3
. april
1950
en ny
2
-årig aftale.
På den ordinære laugsforsamling, der ifølge de nye vedtægter skulle
afholdes i april - denne fandt sted den
1 2
. april - kunne oldermanden i
sin beretning komme ind på de glædelige resultater, der var opnået i det
forløbne beretningsår: Den nye overenskomst, den enighed, der herskede
i optiksagen og lettelserne i omsætningsafgiften; og på reklameudvalgets
vegne berettede Holger Erlandsen om det nye Tempuspapir, Tempuslam-
pen og laugets deltagelse i Håndværkerudstillingen i Forum, alt sammen
vidnende om, at udvalget ikke »hvilede på sine laurbær«. Kontingentet
forhøjedes uden diskussion fra kr.
60,00
til kr.
100,00
årligt.
Den erfaring, som oldermand Wiboe gjorde, - at det faktisk var umuligt
på en gang at passe sin forretning og samtidig være daglig leder af laugets
kontor - bekræftedes påny, da Sv. E. Wagner måtte frasige sig opgaven
som sekretær og redaktør. Efterhånden som laugets afhængighed af flere
og flere offentlige myndigheder voksede, og forventningerne fra med
lemmernes side til organisationen tiltog, var arbejdet blevet udvidet, så
at det krævede sin mand. Organisationen var for lille til at kunne aflønne
en heldagsbeskæftiget sekretær, og man søgte da en sekretær til en halv
dags stilling og samtidig en kontordame om formiddagen. Til Sv. E.
Wagners efterfølger ansattes redaktør Aage V . Andersen efter bestyrelsens
overvejelser, »især fordi hans grundlæggende uddannelse inden for mester-
92