21 / 134
af fattiglemmer fastsattes et bestemt ugentlig spisereglement. Der
serveredes smør og brød morgen og aften samt hver dag et
varmt middagsmåltid: om mandagen stod menuen på mælkevæl
ling, stokfisk med smør og sennop, om tirsdagen ærter med røget
flæsk, om onsdagen og søndagen suppe med kød, om torsdagen
øl og brød med sild, om fredagen kål med røget eller grønsaltet
flæsk og om lørdagen byggrynsgrød kogt i sur mælk. Endelig fik
hver person daglig tre pægle øl. For de syge kunne der efter
lægens ordination gives diætmad bestående af havregrynssuppe,
vandgrød og vælling.
Resten af de indlagte fattiglemmer fik kun husly og seng, hvis
de ikke selv havde sengklæder. De måtte købe deres mad hos
spisemesteren. Man ønskede nemlig, at arbejdsføre mennesker så
længe som muligt skulle tjene til livets ophold med arbejde, og
disse lemmer kunne derfor for gangbar pris købe hør og uld,
som de kunne forarbejde i stiftelsen, og som kunne sælges til de
res fordel. Ved tiltagende alderdom og svækkelse kunne de regne
med at rykke op i 1. klasse og modtage alt frit.
Da hovedparten af de indlagte lemmer var gamle og skrøbe
lige mennesker, måtte man være indstillet på, at de måtte under
lægebehandling. Man indrettede derfor straks et par af stuerne
til særlige sygestuer. I stiftelsens første år rådede man over ca.
30 sengepladser til de syge.
I opførelsessum kostede stiftelsen ca. 87.000 rdl. og hertil kom
yderligere ca. 9.000 rdl. til indretning af direktionsværelse, kon
torer og boliger for personalet. En del af denne udgift kunne
dækkes af de indtægter, man fik ved at afhænde Konventhuset
og Brøndstrædes hospital, men der måtte alligevel trækkes
stærkt på fattigvæsenets almindelige ressourcer. Det kan i denne
forbindelse oplyses, at fattigvæsenets samlede udgifter inclusive
administrationsomkostninger i 1750 havde udgjort ca. 23.000 rdl.
eller ca. 25 % af de samlede anlægsudgifter.
Som omtalt foran kunne stiftelsen modtage ca. 700 lemmer,
og forsigtigt anslået udgør dette tal ca. V
3
af det antal personer,
som på det tidspunkt blev forsørget af det københavnske fattig
væsen. Nu som før modtog hovedparten af byens trængende deres
1 8