FraLemmestiftelseTilModernePlejehjem

fri kur og p leje til fattige og syge borgere, der ikke nød offentlig

eller privat hjælp. Ca. 2/s af de til rådighed værende hospitals

senge anvendtes til fritliggende patienter, medens resten af sen

gene stilledes til disposition for betalende patienter, enten på fæ l

les- eller enestuer. Ialt rådede hospitalet over 4-500 senge.

I Alm indelig Hospitals første år rådede man kun over 16

egentlige sygesenge, bestemt for syge indlagte fattiglemmer.

Struensee ønskede nu, at man skulle gå videre. Hans øjne faldt

på den nye fornemme bygning med de mange rum, og han fandt

den anvendelig også til sygehus. Der udgik derfor ordre til, at

værdige trængende, der behøvede hospitalsbehandling, skulle

kunne modtages på A lmindelig Hospital. Den kendte fødsels

læge Mathias Saxtorph udnævntes i 1771 til stadsakkuchør og

blev også læge på Alm indelig Hospital med kirurgen J. H. Hel-

meke som assistent. Om virksomheden i 1772 indberettede de, at

man på sygestuerne i A lmindelig Hospital havde haft 364 hos

pitalslemmer og 401 indlagte syge fra byen under behandling.

Også efter Struensees politiske fald fortsatte man i stigende tal

behandlingen af patienter fra byen, og langsomt udvidedes syge

stuernes antal. 17. marts 1784 gennemførtes den regel, at alle

syge fattige, der behøvede kur og medicin, ikke længere måtte

modtage denne i hjemmet. De skulle indlægges på fattigvæse

nets sygestuer, bl. a. på A lmindelig Hospital. I 1781 fandtes der

50 sygesenge på Alm indelig Hospital, og folketællingslisten fra

1787 viser, at der på tællingsdagen opholdt sig 81 patienter på

sygestuerne, der var indlagt ude fra byen. Hertil skal lægges et

ukendt antal fattiglemmer fra selve stiftelsen. I århundredets

sidste tiår tog udviklingen yderligere fart, og i rask takt ud

videdes sygestuernes antal. Der skal i 1790 være opstillet 154

sygesenge, og da man påny skrev stiftelsens beboere i mandtal

i februar 1801, lå der ikke mindre end 305 personer på syge

stuerne. I løbet af 30 år havde stiftelsen helt skiftet karakter.

Den var nu både lemmestiftelse og sygehus.

Et mærkeligt kapitel i stiftelsens historie i denne periode er

udflytningen til Sølvgade. Efter Struensees fald i januar 1772

var en ny kabinetsregering trådt til, hvis ledende skikkelse var