derfor under et anføres, nemlig 128 Mænd og
535
Kvinder. Om
patienterne på sygestuerne skriver han ligeså kortfattet: Fattige
syge fra Byen som afvæxler og som formodentlig ere anførte paa
de Steder i Byen, hvor de ellers henhører 22 Mænd 59 Kvinder.
Bortset fra den almindelige karakteristik af de to grupper af
personer, som havde fundet husly i A lmindelig Hospital, samt
den rent talmæssige opgørelse gives der ved denne lejlighed in
gen yderligere underretning. Man kan dog konstatere, at der på
begge afdelinger var en betydelig overvægt af kvinder. Endnu
i 1787 husede stiftelsen kun 744 lemmer og patienter eller lidt
over det, som man i sin tid havde beregnet plads til. Det skulle
ikke vare mange år, før man kom op på helt andre tal.
Selv om inspektør Meden havde gjort sig den ulejlighed at
opregne de indlagte lemmer med navn, ville vi ikke have fået ret
mange andre oplysninger, da folketællingen for 1787 kun kræ
vede navn, ægteskabelig stilling og erhverv opgivet. V il man
have lidt mere at vide, kan man imidlertid gå til kirkebogen.
Stiftelsen havde knapt nok begyndt hverdagen, da „ligdrage
ren“ John Elwesen kom i funktion. 19. april 1769 begravedes
Jens Mogensen fra A lmindelig Hospital, og inden månedens ud
gang var ikke mindre end 5 personer ført til graven. Inden årets
udgang havde præsten begravet 28 personer.
Begravelser blev en hyppigt forekommende begivenhed i stif
telsens hverdagsliv. Som regel rykkede ligbæreren tidligt ud om
morgenen for at grave de fornødne grave, og selve begravelsen
fandt sted omkring 7,30 til 8 om morgenen. Ligene kørtes til
graven på stiftelsens arbejdsvogn, og ofte jordedes flere i sam
me grav. Ligbærerne skulle ikke blot drage omsorg for de døde
i stiftelsen. Også almisselemmer ude fra byen og ukendte døde,
som blev påtruffet omkring i byen, begravedes på hospitalets
foranstaltning. De allerfattigste jordede man til at begynde med
på den såkaldte Nørre kirkegård, der var i brug indtil 1842. Den
lå på begge sider af den del af Gothersgade, der idag strækker
sig fra Farimagsgade til Søerne. Hospitalslemmer, hvis begra
velse blev bekostet af slægtninge eller venner, fik deres sidste
hvilested på „Kirkegården på Østerbro“ . Den var indrettet i 1770
27