FraLemmestiftelseTilModernePlejehjem

derfor under et anføres, nemlig 128 Mænd og

535

Kvinder. Om

patienterne på sygestuerne skriver han ligeså kortfattet: Fattige

syge fra Byen som afvæxler og som formodentlig ere anførte paa

de Steder i Byen, hvor de ellers henhører 22 Mænd 59 Kvinder.

Bortset fra den almindelige karakteristik af de to grupper af

personer, som havde fundet husly i A lmindelig Hospital, samt

den rent talmæssige opgørelse gives der ved denne lejlighed in

gen yderligere underretning. Man kan dog konstatere, at der på

begge afdelinger var en betydelig overvægt af kvinder. Endnu

i 1787 husede stiftelsen kun 744 lemmer og patienter eller lidt

over det, som man i sin tid havde beregnet plads til. Det skulle

ikke vare mange år, før man kom op på helt andre tal.

Selv om inspektør Meden havde gjort sig den ulejlighed at

opregne de indlagte lemmer med navn, ville vi ikke have fået ret

mange andre oplysninger, da folketællingen for 1787 kun kræ

vede navn, ægteskabelig stilling og erhverv opgivet. V il man

have lidt mere at vide, kan man imidlertid gå til kirkebogen.

Stiftelsen havde knapt nok begyndt hverdagen, da „ligdrage

ren“ John Elwesen kom i funktion. 19. april 1769 begravedes

Jens Mogensen fra A lmindelig Hospital, og inden månedens ud

gang var ikke mindre end 5 personer ført til graven. Inden årets

udgang havde præsten begravet 28 personer.

Begravelser blev en hyppigt forekommende begivenhed i stif

telsens hverdagsliv. Som regel rykkede ligbæreren tidligt ud om

morgenen for at grave de fornødne grave, og selve begravelsen

fandt sted omkring 7,30 til 8 om morgenen. Ligene kørtes til

graven på stiftelsens arbejdsvogn, og ofte jordedes flere i sam

me grav. Ligbærerne skulle ikke blot drage omsorg for de døde

i stiftelsen. Også almisselemmer ude fra byen og ukendte døde,

som blev påtruffet omkring i byen, begravedes på hospitalets

foranstaltning. De allerfattigste jordede man til at begynde med

på den såkaldte Nørre kirkegård, der var i brug indtil 1842. Den

lå på begge sider af den del af Gothersgade, der idag strækker

sig fra Farimagsgade til Søerne. Hospitalslemmer, hvis begra

velse blev bekostet af slægtninge eller venner, fik deres sidste

hvilested på „Kirkegården på Østerbro“ . Den var indrettet i 1770