36 / 134
PER IODEN 1799-1857
Fattigplanen af 1799
Eftei ais forberedelser gennemførtes 1. ju li 1799 en ny organi
sationsplan for det københavnske fattigvæsen. Nyordningen bar
pi æg af tidens stærke humanitetsfølelse og megen tale om bor
gerdyd. Man regnede med, at der inden for det københavnske
borgerskab var en dyb forståelse af, at den enkelte borger måtte
gøre en personlig indsats for løsningen af tidens sociale pro
blemer, og at man kunne bygge på hans aktive medvirken. Man
havde endvidere gennem en længere årrække levet under en øko
nomisk højkonjunktur, og man stolede på, at det velhavende kø
benhavnske borgerskab ved frivillige bidrag ville finansiere den
udvidelse af fattigplejen, som man havde planlagt.
Medens man hidtil først og fremmest havde hjulpet de men
nesker, som
selv
henvendte sig til det offentlige om hjælp, og
havde rakt dem en almisse, stor eller lille, således som nu de
forhånden værende midler tillod det, var det herefter tanken, at
man skulle opspore trangen, overalt hvor den fandtes. Man skul
le endvidere tilpasse hjælpen efter trangens årsag. Gamle og
svagelige skulle man yde fuldstændig hjælp, og man skulle ikke
kræve noget arbejde af dem til erstatning for den understøttelse,
de modtog. Hvor det drejede sig om arbejdsføre personer, der
havde mistet arbejdet, skulle fattigvæsenet drage omsorg for,
at de fik arbejde, og der skulle som fattighjælp kun udbetales
forskellen mellem den oppebårne arbejdsløn, og hvad der behø
vedes til livets opretholdelse. Skyldtes trangen sygdom, måtte der
ikke kræves arbejde som vederlag. Børn, hvis forældre ikke
havde råd til at holde dem til skolegang, skulle modtage gratis
undervisning. Fattige, der blev syge, skulle normalt behandles i
deres hjem. Drejede det sig om sindssyge personer, uhelbredelige
3
33