38 / 134
der fattigvæsenet betydelige beløb, dels i form af store gaver
dels ved frivillige bidrag. Da konjunkturerne vendte, hørte det
op, og man måtte forsøge at skaffe øgede indtægter ved udskriv
ning af fattigskat. Det var en udvej, man højst ugerne tyede til,
og hvad der indkom ad denne vej var begrænset. Efter Køben
havns bombardement i 1807, der også påførte fattigvæsenet be
tydelige tab, og den kostbare søkrig med England 1807-14 fulgte
en svær økonomisk krise, der varede ind til midten af 1830erne.
I hele denne periode kæmpede fattigdirektionen en fortvivlet
kamp med økonomien. De høje mål, som fattigplanen af 1799
havde proklameret, kunne derfor kun delvis gennemføres.
Almindelig Hospital
ved århundredets begyndelse
Endnu ved århundredets begyndelse stod Almindelig Hospital i
det ydre uændret. Gik man inden for, kunne man ikke undgå at
se, at store forandringer havde fundet sted. Man kunne også kon
statere, at belægningen var langt større end oprindelig tilsigtet.
Stiftelsen var desuden en mærkelig blanding af et sygehus og en
lemmestiftelse.
I 1797 havde Johan Bernhard Matzen overtaget den daglige
ledelse i Amaliegade. Han havde tidligere arbejdet på St. Hans
hospital, og han synes at have været en både flittig og samvit
tighedsfuld embedsmand. På grund af sygdom trådte han alle
rede tilbage i 1808, og efterfulgtes af Søren Baumann, hvis in
spektørtid varede indtil 1838. Fra Matzens hånd har vi i folke
tællingen fra 1801 en udmærket redegørelse for stiftelsens per
sonale og lemmer på dette tidspunkt.
Ser vi først på personalet, kan vi konstatere, at inspektøren
som medhjælper ved kontorforretningerne havde en ugift fu ld
mægtig, som øjensynlig spiste ved hans bord og boede hos ham.
Desuden var der en kvartermester og en spisemester, der til sin
assistance havde en karl og 4 piger. Endvidere fandtes en enke,
3*
35