FraLemmestiftelseTilModernePlejehjem

imidlertid ikke så mange år, inden trængslen på stuerne var lige

så tæt som tidligere. I 1832 opholdt der sig ca. 800 fattig

lemmer i stiftelsen. I 1854 nåede man ca. 900.

De personer, som optoges i stiftelsen, fik overladt en seng og

plads til småfornødenheder. I meget vid udstrækning måtte man

dog benytte sengen som opbevaringsplads for sine små og fat

tige ejendele. Sengklæder og lagener leveredes af stiftelsen, som

sørgede for vask og reparation. T il lemmerne uddeltes rene la

gener hver 5. eller hver 6. uge. Hver uge leveredes desuden en

ren skjorte eller særk. For hvert hospitalslem serveredes mid

dagsmåltid og 1 pund brød daglig. Såvidt muligt blev de raske

holdt til arbejde. Det var et grundprincip i fattigplanen af 1799,

at de fattigunderstøttede ved arbejde skulle bidrage til deres fo r

sørgelse. En væsentlig del af de indlagte hospitalslemmer var

ude af stand til at foretage sig noget, og adskillige af dem måtte

utvivlsomt have personlig opvartning. De kvinder, der kunne ud

føre noget arbejde, beskæftigede man i køkken, vaskeri og med

reparation af tøj og linned. De har formodentlig også gået de

egentlige gangkoner til hånde med pasning af de helt affældige

og hjælpeløse lemmer. Mændene blev sat til forskellige repa

rationsarbejder på bygninger og inventar. De fabrikerede end

videre ligkister og træsko. Der skulle også bæres brændsel og

vand op på stuerne, og der skulle strøs sand på gulvene. End

videre skulle middagsmaden bringes omkring. Man havde stadig

visse arbejdsstuer, hvor de mere arbejdsdygtige kunne beskæf

tiges med spinderi, værkplukning, skomagerarbejde m. v. Fortje

nesten herved tilfaldt udelukkende de lemmer, der udførte ar

bejdet.

Det faste punkt i den daglige tilværelse var stuen og sengen.

Man havde ingen særlige spise- og opholdsstuer, og man var

henvist til enten at ligge i sengen eller sidde på den. Lemme

stuerne oplystes i den mørke tid ved tællelys og opvarmedes gen

nem kakkelovne. De opstillede toiletspande og den stærke sam

menklumpning af mennesker, der sikkert havde små muligheder

for at vedligeholde en blot nogen lunde personlig rengøring, har

utvivlsomt medvirket til, at luften på stuerne har været meget