42 / 134
og et baghus. I 1809 døde Duntzfelt, og ejendommen blev er
hvervet af Alm indelig Hospital. Man indrettede et centralapo
tek for det københavnske fattigvæsen i nyerhvervelsen foruden
nye lemmestuer samt lig- og obduktionsstuer. Nyindretningen
var dog først afsluttet i 1814. Inden da havde man fået opført
en ny økonomibygning indeholdende køkken og vaskeri. Den
anbragtes midt i gården ud for hovedfløjens midterfag, og den
opførtes i to etager i årene 1812—13. Både erhvervelsen af den
Duntzfeltske gard, og opførelsen af den nye økonomibygning
medførte yderligere, hårdt tiltrængte udflytninger fra den gamle
hovedbygning.
Der gik nu nogle år, inden man påny kunne skride til udvi
delser. I 1832 fik man imidlertid tilbud om at kunne købe et
pakhus, der lå umiddelbart op til stiftelsens grund. Bygningen
målte 40 X 30 alen og bestod af kælder og 3 etager. Direk
tionen fandt bygningen velegnet for stiftelsens formål, og man
erhvervede den for 21.000 rdl. I sommeren 1832 foretoges en
ombygning, og i oktober flyttede man ind. På hver etage, bortset
fra kælderen, indrettedes nye lemmestuer, hvortil der var ad
gang fra en midterkorridor i hele husets længde. Der kunne
blive 4 lemmestuer på hver etage med henholdsvis 20 eller 24
personer i hver stue, foruden en stueopvartningskone. Ialt kunne
den nye lemmebygning rumme 276 personer. Der installeredes
ovne i kælderen, hvorfra varm luft førtes rundt i stuerne. Ind
retningen var således mere moderne end i den gamle hovedbyg
ning. Da nybygningen stod rede, benyttede man lejligheden til at
nedlægge en række interemistiske lemmestuer i hovedbygningens
loftsetage og formindske antallet af senge i de mest overbelagte
stuer.
Samtidig med erhvervelsen af pakhuset kom man ligeledes i
besiddelse af et grundstykke på den anden side af Toldbodgade.
Dette areal kaldte man „Søpladsen“ . Skibe med varer til stiftel
sen kunne bekvemt lægge til på dette sted, og man havde herfra
let adgang til den søbadeanstalt, som lå ude i strømmen, og som
benyttedes af lemmerne. Nogle år senere (1836) erhvervede
man desuden fra agent Constantin Brun, en anden af Køben
39