FraLemmestiftelseTilModernePlejehjem

1786, i N icolai sogns arbejdshus, Nikolaj plads nr. 25, oprettet

i 1789 og i Trinitatis sogns arbejdshus, Aabenraa nr. 15, oprettet

i 1794. I disse 3 huse kunne ialt skaffes plads til ca. 350 fattige

kvinder. Frelserens sogns arbejdshus i Prinsessegade og Dron-

ningensgade var indrettet både for mænd og kvinder, og det

begyndte sin virksomhed i 1791. Med tiden blev det fortrinsvis

beboet af kvinder. En tid lang optog man også fnatpatienter i

dette arbejdshus. Endelig var der Holmens sogns arbejdshus i

Bredgade nr. 55, oprettet 1792, der fortrinsvis benyttedes til

mænd. Det på St. Annæplads beliggende Garnisons sogns ar

bejdshus nedlagdes allerede i 1839. Fra 1822 havde man desuden

Ladegården, der var inddelt i 2 arbejdsafdelinger og en tvangs

arbejdsanstalt. Ved indlæggelse på Ladegården anbragtes man i

den såkaldte 2. arbejdsdeling, fra hvilken man ved flid og god

opførsel kunne avancere til 1. afdeling, hvor forplejningen var

bedre. Både mænd og kvinder kunne anbringes her, og Ladegår

den havde omkring 1840 ca. 400 lemmer. Den afdeling for sinds

syge, der havde eksisteret på den gamle Ladegård, blev i 1816

flyttet til Bistrupgård ved Roskilde. Indtil 1851 var der også

forbundet en lemmeafdeling med denne sindssygeanstalt.

Sygehuset i Almindelig Hospital

Som påvist foran var man allerede før århundredskiftet gået i

gang med at indrette et sygehus inden for Almindelig Hospitals

område. Denne udvikling tog yderligere fart efter år 1800, og

i løbet af årene frem mod 1850 opbyggedes lidt efter et stort

sygehus.

Når dette skete, hang det naturligvis sammen med, at Køben

havn stadig kun havde eet civilt sygehus, nemlig Kgl. Frederiks

hospital, og dette var ikke i stand til at opfylde det stigende be

hov for hospitalsbehandling. Det militære sygehusvæsen blev

bragt iorden ved århundredets begyndelse, men først i septem

ber 1863 fik København sit første moderne kommunehospital.