43 / 134
havns storkøbmænd, en del af det areal, man havde mistet, da
man i sin tid flyttede ud i Sølvgade. Der indrettedes her en be
plantet spadsereplads for lemmerne, og man opstillede bænke.
Der rejstes i 1840 på dette sted et monument til minde om den
ædle giver. Agent Brun havde i sin tid lovet at betænke A l
mindelig Hospital med en gave og 50 senge. Direktionen fik
hans arvinger overtalt til at overlade stiftelsen det attråede areal
i stedet for sengene.
Det var i de nærmeste år efter århundredskiftet, at man for
alvor foretog en deling af stiftelsen i en lemmeafdeling og et
sygehus. Dette fandt også udtryk rent bygningsmæssigt. I den
nordlige del af bygningen indrettedes sygehuset, og dette benyt
tede udelukkende den nordlige port. Mod syd lå den såkaldte
lemmeport, og herfra var der en naturlig adgang til lemme
stuerne i hovedfløjen og til lemmestuerne i de nyerhvervede byg
ninger mod syd.
Lemmerne på Almindelig Hospital
Hovedparten af de personer, der optoges i A lm indelig Hospi
tal, var gamle og affældige mennesker samt personer, der led af
forskellige uhelbredelige sygdomme. Fælles for dem alle var,
at deres åndelige og legemlige tilstand var en sådan, at de var
ude af stand til at klare sig under normale forhold. Gennem
snitsalderen var meget høj, og det store flertal var kvinder. De
havde ingen midler til eget underhold, og hverken slægt eller
venner kunne understøtte dem. Deres eneste tilflugt var det o f
fentlige fattigvæsen, og dette påtog sig omkostningerne ved de
res fulde underhold. Antallet af disse hjælpeløse fattige var
langsomt stigende gennem første halvdel af 1800-tallet, og man
blev tvunget til at tage flere og flere ind i stiftelsen. Dette kunne
kun ske ved at stuve dem sammen på de reserverede lemmestuer.
Først i 1832 fik stiftelsen en vis udvidelse, og man kunne fore
tage en hårdt tiltrængt udtynding i belægningen. Det varede
40