der havde opsigt med hørspinderiet, to gårdskarle og to „Porte
Ghaise- og Ligdragere“ . Der var desuden en oldfrue, der assi-
steiedes af 6 vaskerpiger i alderen 26—47 år. T il at føre opsyn
med lemmestuerne var ansat 25 opvartningskoner i alderen 30 -
81 år. Sygeafdelingen blev betjent af kirurgen W . N. Jacobsen,
der assisteredes af de medicinske assistenter L. Lorentzen og
C. W . Wendt, den senere meget kendte overlæge på hospitalet.
Endvidere forefandtes 17 såkaldte „Opvartningskoner“ ved sy
gestuerne samt den 69-årige vågekone Anna Sophia Laurberg.
Det egentlige personale udgjorde således 67 personer. Medreg
nes deres husstande kommer man op på 85 personer.
De egentlige fattiglemmer udgjorde ialt 557 personer. Heraf
var 139 mænd, og disse var fordelt på 7 lemmestuer, hvoraf den
mindste rummede 9 personer og den største 45. Der var enkelte
mandspersoner på 18-19 år, men det hørte dog til undtagelsen.
Gennemsnitsalderen lå væsentlig højere, og på samtlige stuer lå
der personer over 80 år. Alderspræsident var Christen Rochen-
berg med sine 94 år. Mandfolkenes stuer lå både på 1. og 2. sal
og den største i mansardetagen. Den talte blandt sine beboere
en 90-årig.
De kvindelige fattiglemmer udgjorde 418 personer. T il brug
for dem var indrettet ikke mindre end 14 stuer, fordelt på samt
lige etager fra kælder til mansardetage. Enkelte af stuerne var
ret små og gav kun plads til 7-8 personer, men 4 af stuerne
havde en belægning på over 50, og 3 af disse lå oppe i mansard
etagen, heriblandt den største af dem alle, der tog 56 personer.
Også på kvindestuerne var gennemsnitsalderen høj, og på stør
steparten af stuerne fandt man 80-årige og endnu ældre. Den
kvindelige alderspræsident var den 94-årige enke Anna Cathri
ne Hansen. På en af stuerne var indlagt en ni-årig pige Anna
Margaretha. Mange af de gamle koner var stuvet op i mansard
etagen. Sammenligner man antallet af lemmestuer (21) med an
tallet af opvartningskoner (25), har man vel lov til at slutte, at
de større lemmestuer er blevet betjent med op til 2 opvartnings
koner.
Ved tællingen i 1801 opholdt der sig 305 patienter på de ialt
37