41 / 134
20 sygestuer, som man efterhånden havde fået indrettet. Stu
ernes størrelse varierede stærkt. Der var små sygestuer med 4—6
patienter, men også store stuer, der kunne rumme 46 patienter.
Der var en del børn på sygeafdelingen. De var ikke samlet på
specielle stuer, men lå sammen med de voksne patienter. Også
på sygeafdelingen var kvinderne i overtal, dog ikke så stærkt
som på lemmeafdelingen. Da tællingen blev foretaget, var der
indlagt 170 kvinder og 135 mænd, heriblandt den 32-årige neger
Tula.
T il at passe de syge havde man ialt 17 opvartningskoner i
alderen 34-77 år. Desuden var der den specielle vågekone. Læ
gepersonalet bestod som nævnt af en kirurg og 2 assistenter.
Udviklingen i årene fremmod koleraepidemien
Endnu i de første år af det nye århundrede stod A lm indelig
Hospital, således som det i sin tid var blevet afleveret fra sin
bygmester. Den stigende belægning og den delvis ændrede be
nyttelse gjorde for hvert år, der gik, udvidelser påkrævet. I 1803
modtog stiftelsen en kærkommen gave på 200.000 rdl. efter a f
døde sukkerraffinadør Henrik Ladiges, og man kunne nu for al
vor tænke på udvidelser.
I første række opførtes ud mod Toldbodgade en lang og smal
en-etages bygning, der ind mod stiftelsen afgrænsede fattiglem
mernes gårdsplads. I denne bygning indrettedes bl. a. ligstue og
dissektionsværelse, et kogekøkken for lemmerne samt stald og
vognport. Indretningen af disse lokaler medførte en vis udflyt
ning fra hovedbygningen og hermed en betydelig lettelse. Man
havde herefter planer om at opføre en tilsvarende bygning langs
stiftelsens sydskel, men dette blev opgivet, da der i 1809 åbnede
sig en mulighed for, at man kunne erhverve naboejendommen.
Syd for A lm indelig Hospital lå den såkaldte Duntzfeltske
gård, der tilhørte storkøbmanden W illiam Duntzfelt. Den bestod
af en relativ smal forbygning ud mod Amaliegade, et sidehus
38