45 / 134
Grundplan af Alm indelig Hospitals hovedbygning i Amaliegade ca. 1830.
T i l højre har man lemmeporten og til venstre hospitalsporten. Fra disse
porte kom man op til de lange midterkorridorer, der gik gennem bygningen
og ud til de korte sidefløje. Fremspringet i midten mod gårdsiden rum
mede stiftelsens kirkesal.
trykkende, men det vænnede man sig formodentlig til. Ventila
tionsforholdene var i hvert fald meget primitive.
De oppegående hospitalslemmer har naturligvis kunnet forlade
de beklumrede lemmestuer, og der har sikkert været en livlig
trafik på de lange midterkorridorer, selv om disse har været
mørke og kolde. Om opvarmning af disse og af trapper var der
ikke tale. Når årstiden var til det, kunne man opholde sig på
den sydlige gårdsplads, som efterhånden blev beplantet, og hvor
der opstilledes bænke. På søn- og helligdage havde hospitalslem
merne mulighed for at forlade stiftelsen og aflægge besøg i byen.
De fik en passerseddel udleveret af inspektøren og skulle frem
vise denne ved udgang og hjemkomst til portneren i Lemmepor
ten. A t de udgående lemmer tog sig visse friheder på deres b y
tur og ofte måtte bringes tilbage i en meget sørgelig forfatning,
behøver ingen nærmere forklaring.
A lm indelig Hospital var ikke den eneste stiftelse, der stod til
rådighed for de fattiglemmer, der skønnedes uegnede til at mod
tage deres understøttelse i hjemmet. Fra ældre tid havde man så
kaldte arbejdshuse, hvortil man henviste de fattiglemmer, som
godt kunne bidrage væsentligt til deres eget underhold ved ar
bejde. De fik som regel husly og mad, men måtte selv sørge for
deres klæder. De kvindelige fattiglemmer af denne kategori ind
lagdes i Frue sogns arbejdshus, Nørrevold nr. 30, oprettet i
42