34 / 134
redes den første barnedåb, idet fuldmægtig Ole Løw fik sin søn
døbt Jens. Inden arets udgang havde endnu to af husets funk
tionærer børn i kirke. Også i de følgende år brugtes kirken ved
barnedåb af fattigvæsenets forskellige funktionærer, høje og
lave. 16. marts 1770 fandt der en særlig fin dåbshandling sted,
idet revisor ved fattigvæsenet Henrik Ditlev Rantzau fik en søn
døbt Johan Ditlev. Som faddere var indskrevet flere af de fo r
nemste damer og herrer i datidens København fx overkammer-
heriemde Maigrethe Reventlow, Sophie Magdalene Sperling,
udenrigsminister J. H. E. Bernstorff, overkammerherre Ditlev
Reventlow og grev Chr. Conrad Danneskjold-Samsøe. Et halvt
ar efter var Bernstorff faldet i unåde. Også funktionærer blev
viet i kirken. 29. april 1771 førte hospitalets bagersvend Niels
Bech sin trolovede til alteret. Hun hed Anna Kirstine Funch og
det hed om hende, at hun „konditionerede1 hos hr. Giesemand.
Hos samme hr. Giesemand fandt køkkensvend ved hospitalet Sø
ren Madsen Holm sin brud, og 22. nov. 1771 viedes tjenestepigen
Anna Jensdatter til sin køkkensvend. Hr. Giesemand var spise-
mester ved hospitalet, og de unge havde ikke haft svært ved at
mødes til daglig.
Konfirmationer synes ikke de første år at have fundet sted i
kirken. En forårsdag i 1791 konfirmerede præsten det første
hold unge, hovedsagelig drenge fra det kgl. opfostringshus. Sam
men med de 49 drenge fra opfostringshuset konfirmeredes to
drenge fra byen, 1 fra det kgl. Frederiks hospital, 1 pige fra
opfostringshuset og endelig Johanne Marie Mide, om hvem det
oplyses, at hun var „Lem her paa Hospitalet“ . Det hørte dog
nok til undtagelserne.