FraLemmestiftelseTilModernePlejehjem

den mod nord opførtes senere i århundredet den endnu eksiste

rende søjlebygning, der var bestemt til det Classenske bibliotek,

og mod syd lå den Duntzfeltske gård, som senere erhvervedes

af Alm indelig Hospital. Man engagerede datidens førende arki

tekt N. H. Jardin til at tegne huset, og bygmester Johan Chr.

Conradi opførte det. Magistraten gav skøde på ejendommen

(matr. nr. 127 og 128 i St. Annæ østre kvarter) 6. febr. 1765,

og året efter nedlagdes grundstenen. I sokkelen indmurede man

en kobberplade med en inskription på latin, der i dansk over

sættelse lyder således: Med Gud som ophav og giver. Da Kong

Frederik V - efterat han havde sørget for den fattige ungdom,

for at den kunne vokse op uden lediggang eller være til byrde

for staten og ikke være en ulempe for borgerne, og han desuden

ved sin faderlige og kongelige gavmildhed havde skaffet helbre

delse og lindring for de syge - ogsaa havde bestemt at oprette

et asyl for gamle og fattige. Da bød Kong Christian V II, fo l

kets håb og glæde, i sin regerings første år, den kgl. direktion for

fattigvæsenet: anlæg til fundament den første sten, landsfade

rens. Efter den egentlige inskription fulgte derefter følgende

underskrift: Den kgl. direktion: Johan Hartvig Ernst Bernstorff,

Villum de Berregaard, Johan Frederik Friis, Johan Jacob Hase-

ker, Frederik Horn, Frederik Qvist. Den 24. juli i året efter ver

dens frelse 1766.

Nybygningen havde sin hovedfacade mod Amaliegade og var

ca. 95 m lang og 14 m dyb. Den var opført i grundmur med

kælder, stue, to fulde etager og en mansardetage. Bygningen

var opført i streng symetrisk stil og med brækket tag. Den havde

37 fag vinduer, og over dens midterparti, der sprang en smule

frem, var anbragt en frontespice over 5 fag. Tilsvarende, men

mindre frontespicer var anbragt over henholdsvis de 3 nordligste

og sydligste fag. I den nordlige frontespice anbragtes Frederik

V.s navneciffer, medens den sydlige bar Christian VII.s. Byg

ningen havde to hvælvede og udsmykkede porte, der førte ind

til den bagved liggende gårdsplads. Også på bygningens bagside

sprang midterpartiet frem, og på de to flø je fandtes mindre side

bygninger.