15 / 134
lede periode, og ved den kraftige befolkningsforøgelse, som fandt
sted i løbet af århundredet.
På enkelte områder gennemførtes dog i århundredets første
halvdel væsentlige forbedringer, og det gælder navnlig forsør
gelsen af forældreløse og fattige børn.
I 1727 oprettedes således det kgl. vaj senhus, der fik til opgave
at modtage og forsørge fader- og moderløse børn samt give dem
den fornødne skolegang og uddannelse. Børnene fik anvist op
hold på stiftelsen. T il at begynde med havde fattigvæsenet intet
med vajsenhuset at gøre, men fra 1739 fik man tilladelse til at
indlægge børn i stiftelsen, når der var plads. I 1753 oprettedes
dernæst på Christianshavn det kgl. opfostringshus. Denne nye
stiftelse modtog drenge i alderen 3 -12 år og sørgede for deres
ophold og uddannelse. Endelig indrettedes i 1750 i tilknytning til
Børnehuset på Christianshavn en særlig afdeling for spæd- og
hittebørn. Denne nye institution blev ikke særlig populær i den
københavnske befolkning, idet man mente, at den befordrede
usædeligheden. Det var en almindelig opfattelse, at nedgangen i
de årlige bidrag til fattigvæsenet i høj grad skyltes oprettelsen
af denne indretning. Der var imidlertid god brug for den. T il
at begynde med gav den plads til ca. 20 børn, men i løbet af få
år steg tallet betydeligt, og man besluttede at henlægge den un
der det kgl. Frederiks hospital som en særlig fødselsstiftelse og
understøttelsesanstalt for små børn. A f egentlige børneinstitutio
ner under fattigvæsenet kan nævnes Børnehuset på Christians
havn, nyindrettet efter Svenskekrigene 1658-60. Børnene, der
indlagdes her, fik fuld forplejning og husly og blev desuden
sat til arbejde. I tilknytning til Børnehuset indrettedes imidlertid
snart en straffeanstalt, og det blev vanskeligt at holde de to a f
delinger adskilte.
De fattige børn, der ikke kunne få anbringelse i disse insti
tutioner, var henvist til enten at modtage understøttelse i h jem
met eller at blive sat i pleje enten på landet eller hos en eller
anden af stadens håndværksmestre. Hjemmeplejen var også den
almindeligste forsørgelsesform for alle andre af byens trængen
de. Administrationen af fattigplejen foregik fra det såkaldte
12