FraLemmestiftelseTilModernePlejehjem

ning eller grundig ombygning. Hans største indsats i forsørgel

sesvæsenets historie var opførelsen af en ny stiftelse i Ryesgade,

som fik navnet Set. Johannesstiftelsen. Denne nye indretning var

hans hjertebarn, og han kom ofte på besøg i stiftelsen.

I årene efter koleraepidemien havde forskellige kommissioner

beskæftiget sig med det københavnske fattigvæsens forhold, og i

1871 kom de forskellige forslag til behandling i borgerrepræsen

tationen. Igennem 4 aftenmøder diskuteredes fattigvæsenets

fremtid, og omsider enedes man 27. marts 1871 om de såkaldte

49 punkter, som kom til at danne grundlag for fremtidens ar

bejde. Vedtagelsen tog også sigte på en ændring af selve ad

ministrationen. Foruden at stille forslag om en udvidelse af fat

tigvæsenets centraladministration blev man enige om at ændre

den lokale forvaltning. T il erstatning for de tidligere ulønnede

fattigforstandere, som havde vist sig at være meget lidt effek

tive, blev man enige om at udpege lønnede distriktsforstandere,

der fik pligt til at bo i deres respektive distrikt og holde et pas

sende kontor. I første omgang inddeltes byen i 12 distrikter, se

nere udvidedes antallet. Da man ikke straks ville bryde staven

over alle de ulønnede fattigforstandere, bemyndigedes borgme

steren til indtil videre at ansætte sådanne. De ulønnede fattigfor

standeres dage var dog talte, og i løbet af få år var de alle

forsvundet. Man vedtog samtidig, at der i hvert distrikt skulle

ansættes 2 kommunelæger.

Med hensyn til Alm indelig Hospital var det borgerrepræsen

tationens opfattelse, at man skulle fortsætte arbejdet med at

gøre stiftelsen til en ren forsørgelsesanstalt, samtidig med at man

på forskellig måde gjorde tilværelsen mere tålelig for de perso

ner, der fandt optagelse i stiftelsen. Man vedtog derfor, at den

såkaldte 2. service skulle bortflyttes snarest muligt fra Amalie-

gade, og at 1. service skulle afsondres i egen bygning. Et hoved

formål skulle endvidere være at få gjort den fremtige belæg

ning mere ensartet. Arbejdsdygtige, men dovne individer skulle

udskrives af stiftelsen og henføres til en arbejdsanstalt eller på

lægges selv at tjene det fornødne til livets ophold. Man ønskede

ligeledes de sindssyge og åndssvage samt alle børn fjernet fra