Koleraepidemien i 1853 afslørede mange svagheder ved det københavnske
sundhedsvæsen, og der foregik i årene derefter en hidsig offentlig debat
om, hvad der kunne gøres for at hindre en gentagelse. Det vigtigste resultat,
diskussionen afsatte, var opførelsen af Kommunehospitalet ved Farimags-
vejen. Hospitalet toges i brug i sept. 1863. Fotografi ca. 1865.
last, der medførte, at man måtte have hjælp. Der måtte skelnes
mellem værdige og uværdige trængende, og der måtte være
trangstilfælde, hvor borgerlig deklassering burde undlades. Et
praktisk udslag fik denne nye tankegang ved loven af 8. marts
1856 om tilvejebringelse af midler til en fri fattigunderstøttelse.
Loven fik kun ringe praktisk betydning. Den bidrog dog til at
holde liv i det princip, at samfundet i visse tilfælde måtte træde
hjælpende til uden samtidig at forringe den trængendes borger
lige stilling.
Den vigtigste begivenhed, som fandt sted i justitsråd Holms
borgmesterperiode inden for det københavnske fattigvæsen, var
nedlæggelsen af sygehusafdelingen på Alm indelig Hospital.
I september 1863 stod det nye kommunehospital færdigt, og i
57