55 / 134
Fra lægernes side forsøgte man desperat at dæmme op for syg
dommen, bl. a. ved at samle de angrebne enten i lokalerne i
Duntzfelts gård eller på visse stuer i hovedbygningen. Man havde
imidlertid ingen mulighed for at give de angrebne en virkelig
pleje. I det højeste kunne man lindre de syges smerter. I henved
6 uger rasede epidemien, og først i begyndelsen af august ebbede
sygdommen ud. 39 % af stiftelsens beboere blev angrebet af
sygdommen. Ialt behandlede man 616 patienter, hvoraf dog 149
blev bragt ind fra byen. 538 personer døde.
Medens sygdommen rasede, frembør stiftelsen et sørgeligt
skue. Overalt hørtes jamren fra de syge og døende, og urenlig
heden og uordenen bredte sig. Stanken fra de syge var uudholde
lig, og der kunne hverken skaffes fornødent lys eller luft. På
grund af den stærke dødelighed måtte man begrave de døde i
de klæder, de lå i. For .hurtigst muligt at få dem bragt ud på
kirkegården, måtte man rekvirere ekstramandskab fra Ladegår
den.
Siden 1852 havde reservelæge Sophus Engelsted vikarieret som
overlæge på den medicinske af deling, og det var ham, der ledede
slaget mod epidemien. En egentlig behandling kunne man ikke
give. Det var der simpelthen ikke tid til, og sygdommen gjorde
også sin alvorlige høst blandt lægepersonalet. Den daglige kost
blev lagt om. øg man forsøgte at lindre ved at ordinere kamfer
dråber og opium. Man udleverede også den såkaldte kolerabitter,
der bestod af brændevin, tilsat afkog af stærke og bitre urter.
Fra direktionens side påskønnede man i høj grad Engelsteds ener
giske indsats, samtidig med at man påtalte hans selvrådighed.
Det havde således vakt en ikke ringe forargelse, at han midt
under epidemiens rasen havde stillet sig i spidsen for en læge-
skovtur. Fra lians side var den tænkt som en opmuntring for de
mange unge læger, som i det daglige kæmpede en fortvivlet kamp
mod sygdommen, ofte med døden for øje. Der vistes megen he
roisme under denne kamp, og det bør i denne forbindelse også
nævnes, at den dengang 36-årige forfatterinde Ilia Fibiger meldte
sig på A lm indelig Hospital som frivillig sygepasser. Først i lø
bet af oktober måned var sygdommen ebbet helt ud.
52