62 / 134
lige patienter, syge barselskvinder og lemmeafdelingens syge.
A fdelingen fik anvist sygestuer på 1. sal i hovedbygningen, og
man ansatte fra 1. sept. 1863 dr. L. I. Brandes som læge for
denne afdeling. Både det Kgl. Frederiks hospital og kommune
hospitalet fik tilladelse til at overføre uhelbredelige patienter
til denne afdeling.
2.
afdeling - eller 2. service - var først og fremmest bestemt
for kvindelige patienter med veneriske sygdomme. Endvidere be
handlede afdelinger patienter med fnat og andre hudsygdomme.
A fdelingen fik dr. Rudolph Bergh som chef, og både han og
dr. Brandes assisteredes af en kandidat. Ingen af overlægerne
fik bolig i stiftelsen. 2. afdeling residerede til at begynde med i
bagbygningen til Duntzfelts gård, og visitationen af de offentlige
kvinder fandt sted i en bygning med indgang fra Toldbodgade og
adskilt fra afdelingen. Senere rykkede afdelingen ind i mellem
bygningen og på 1. sal i den Duntzfeltske bygning ud mod Ama-
liegade.
Ved nyordningen rådede man ialt over 260 sygesenge.
Borgmester Harald Knudsens embedsperiode
I 1869 trådte justitsråd Holm tilbage som borgmester, og efter
fulgtes af tidligere herredsfoged Harald Knudsen. Ved krigen i
1864 var Knudsen blevet fordrevet fra sit embede i Sønderjyl
land, og han tog herefter til København, hvor han i de følgende
år var optaget af forskelligt understøttelsesarbejde. Herfra var
springet ikke langt til stillingen som „fattigborgmester“ .
Borgmester Harald Knudsen varetog ledelsen af magistratens
3. afdeling fra 1869 og indtil sin død i 1891. Man kan ikke påstå,
at det var den store reformperiode, men dette kunne det også
vanskeligt blive under den eksisterende almindelige lovgivning
vedr. det offentlige fattigvæsen. Både i og uden for rigsdagen
førtes lange forhandlinger om principielle ændringer i fattiglov
givningen, men større praktiske resultater gav denne debat ikke.
59