61 / 236
vede Kundskaber ikke igen forsvinder af Hukommelsen, saa snart Eksamen
er overstaaet.
35 Aar senere, nemlig i 1866, da Landkadetakademiet var nedlagt, og
en Forsvarskommission havde afgivet Betænkning vedrørende Ordning af
Landets Forsvarsvæsen, siger den kongelige militære Højskoles Undervis-
ningsraad, i en Betænkning af 13. Decbr. om Uddannelse af Befalingsmænd
til Hæren, at det for nogle Aar siden nedlagte Landkadetakademi »var for
ældet og maaske mindre heldig i visse Retninger — «.
Naar man dømmer Landkadetakademiet efter de Impulser, det kan have
faaet ved Planen af 1831, der forøvrigt er inspireret eller i hvert Fald under
skrevet af den kongelige militære Højskoles første Chef, kan man til en vis
Grad tiltræde den citerede Udtalelse af Højskolens Undervisningsraad. Pla
nen indeholder vel nogle forstandige Udtalelser om Detailler, men ellers
ikke noget, der kan puste nyt Liv i den gamle konservative Institution, der
har faaet Matematiken som Hovedfag uden vist rigtig at vide hvorfor, og
som i Løbet af et Aar (ældste Klasse) jasker alle militære Fag igennem som
rene Hukommelsesfag, i hvilke nogle unge Løjtnanter, som hyppigt skifter,
er Lærere.
Ved Planen 1831 bliver det eneste lille Skud, Landkadetakademiet har
sat, nemlig Pageklassen, kappet af. Den var fundet overflødiggjort ved Op
rettelsen af den militære Højskole, som, skønt denne ogsaa fik Matematiken
som Hovedfag, paatog sig at give den supplerende Uddannelse, der var
givet i Pageklassen.
Af Landkadetakademiet er der herefter ikke meget militært tilbage.
Undervisningen i Militærfagene var uden stor Betydning. Den militære
Disciplin, som Landkadetakademiet havde dyrket med sine Drenge, men
som ikke var saa let at gennemføre med dem, der boede i Byen, var ikke
ubetinget anerkendt som et Gode. Unge Knøse, der havde kunnet faa den
forberedende Undervisning i Hjemmet eller i andre Skoler, slap med 1 Aar
paa Akademiet og blev som øvrige Kadetter med Officerseksamen udnævnte
til Officerer, undertiden inden de var fyldt 17 Aar. En Fortjeneste havde
Landkadetakademiet, som vistnok ingen nægtede at anerkende, og det var,
at det i over et Aarhundrede havde holdt Realfagenes Fane højt; kun i en
kortere Periode havde det forvildet sig ind i en latinsk Labyrint, som det
dog ved Gudes Initiativ atter var kommet ud af. Men ogsaa dets Mission
i Kampen for Realfagenes Gennembrud var i alt væsentligt fuldbyrdet.
I 1762, altsaa i Gudes Tid, havde J. S. Sneedorf i »Den patriotiske Til
skuer« forklaret de studerendes ringe Anseelse paa den Tid som en Følge af,
L
a n d k a d e t a k a d e m i e t
5 3