62 / 236
»at man i Stedet for at danne deres Forstand og Hjærte gjorde dem til
Leksika og Glosebøger, saa at de, naar dette en Gang gik ud af deres Hu
kommelse, intet mere menneskeligt havde tilbage end det blotte Legeme«.
Denne Anke kunde ikke med fuld Berettigelse have været fremført i Tiden
hen mod Midten af det 19. Aarhundrede, hvor vort Lands Skolevæsen kende
ligt bar Præg af de Anskuelser, Filosofer og Pædagoger havde fremsat om
Opdragelse og Undervisning i Aarhundrederne efter Renaissancens Begyn
delse, og hvor Kravene om »Skolen for Livet« mere og mere vandt For-
staaelse og Anerkendelse. Uden Kamp og Modstand fra den ensidige Hu
manismes Side naaedes denne Skole ganske vist ikke. Men Kampen førtes
med saadan Ihærdighed af Realfagenes Talsmænd, blandt hvilke Professor
H. C. Ørsted var en af de stærkeste, at Modstanderne blev ude af Stand
til at hindre Realundervisningens Fremrykning og Opmarche i Skoleopgaver
nes Række. En i 1836 nedsat Kommission for det offentlige Realskolevæsen
anerkendte Realdannelsens Nytte for det praktiske Liv, og ved en Forord
ning af 14. Septbr. 1838, der fuldstændiggør tidligere Forordninger, indføres
en fælles almindelig Forberedelseseksamen ved Universitetet for Polytek
nikere, danske Jurister, Veterinærer, Forstmænd og Farmaceuter med Fagene
Dansk, Tysk, Geografi, Fædrelandshistorie og Matematik, for Farmaceuter
tillige Latin og for Forstmænd og Polyteknikere tillige Fransk. Realunder
visning gives i nogle private som ogsaa i enkelte offentlige Skoler og ind
føres omtrent midt i det 19. Aarhundrede som særlig Undervisning ved
nogle af de lærde Skoler.
Ved den Udvikling, Realundervisningen saaledes efterhaanden faar, bli
ver Opretholdelsen af Landkadetakademiets yngre Klasser mindre nødvendig.
Forberedelsen i almendannende Fag for vordende Officerer kan gives andet
Steds, og denne Udvej foretrækkes af mange Forældre, der ikke ynder
Landkadetakademiets haardhændede Drengeopdragelsesmetode. Da der til
lige er for lidt Hold i den militære Uddannelse, Akademiet efter den ved
Planen 1831 reglementerede Ordning kan give, er det ikke svært at forstaa,
at Landkadetakademiets Aktier daler stærkt i Kurs. En rigtig Erkendelse
af Svaghederne kunde muligen endnu have ført til en formaalstjenlig Re
organisation. Men denne Erkendelse er næppe opstaaet i rette Tid paa
noget toneangivende Sted. De Ændringer, der i de kommende Aar fore
tages i Planen af 1831, tyder i hvert Fald ikke herpaa.
Allerede i 1832 ( 8 . Maj) indføres 5 Klasser i Stedet for 4, idet den
ældste Klasse vedbliver at være, hvad den var efter Planen af 1831, medens
Undervisningen i de 3 yngre Klasser fordeles paa 4 Klasser, hver varende
54
L
a n d k a d e t a k a d e m i e t