65 / 236
at trænge ind til Elevernes Hjærter. Endnu mere lykkedes det at præge
det prøjsiske Kadetkorps med Frederik den Stores Aand, da den aandfulde
Generalmajor v. Buddenbrock i 1759 var bleven Leder af det, og navnlig
ved sin af Frederik II. billigede Instruktion til Korpsets Lærere fik vakt
rigtig Forstaaelse af Kongens Tanker, der i kort Resumé blev udtrykt ved,
at Lærerne ikke alene maatte bestræbe sig for at fylde de unge Menneskers
Hukommelse med nyttig Viden, men hovedsagentlig for at udvikle deres
aandelige Evner til Gennemtænkning af alle Slags Problemer.
Ved det danske Kadetakademi er det Oberst Gudes talentfulde Ledelse,
der sætter Fart i det Opsving, hvis Nødvendighed vel nok allerede var
erkendt af Gudes Formænd i Chefsstillingen.
De to sammenlignede Institutioner faar efter deres Glansperiode i Midten
og lidt efter Midten af det 18. Aarhundrede andre Perioder, der vel ikke er
uden Solskin, men dog ikke i hvert Fald for det danske Akademis Ved
kommende som Opsvingsperioder betragtede kommer paa Højde med dem
i det 18. Aarhundredes Midte. At det danske Akademi omsider gaar ud af
Sagaen, medens det prøjsiske florerer og formeres, ligger sikkert i Forhold,
der ikke uden videre kan lægges det danske til Last. Milieuet er gunstigt
For den prøjsiske Institution og ugunstigt for den danske. Uden Luft og
Lys bliver Livet trangt og trist. Med Luft og Lys, med Anerkendelse og
lykkebringende Inspiration ude fra og oven fra har det danske Landkadet-
akademi næppe været forvænt.
Dog har der, navnlig i det 18. Aarhundrede, været sagt mangt et rosende
Ord om det danske Landkadetakademi, der, skønt det vel i den Tid, det
har bestaaet, næppe har uddannet mere end | af Hærens Officerer, har
bragt Liv og aandelige Interesser ind i Officerskorpset. Uden de Impulser,
dette har faaet gennem Landkadetakademiet, vilde det sikkert ikke have været
i Stand til at løse de Opgaver, det fik, paa en efter Tid og Omstændigheder
forsvarlig Maade.
I 1786 har en Forfatter med godt Kendskab til Landkadetakademiets
Forhold fremsat følgende Udtalelser om det i Tidsskriftet Minerva:
Uden Tvivl have Principia til Akademiets første Indretning været
passende til Tiderne og til Indretningens Hensigt; uden Tvivl har hver
Tids Chef og foresatte søgt at opfylde deres Pligt ved en Anstalt, som
hørte blandt de offentlige Seværdigheder og ofte blev taget i Øjesyn af
fremmede Standspersoner
...........................
L
a n d k a d e t a k a d e m i e t
5 7